Begrænset udbud af kontrakt om totalrådgivning til etablering af skræddersyet lejemål indeholdende bl.a. laboratoriefaciliteter
Tildelt
Udbuddet er afsluttet, og en vinder er blevet valgt.
Rådgivende ingeniørtjenester for bygg og anlegg
FEAS Erhverv P/S har indgået en aftale med C.F. Møller Danmark A/S om totalrådgivning til etablering af et skræddersyet lejemål indeholdende laboratoriefaciliteter, undervisnings- og kontorfaciliteter på ca. 5.400 m2, inkl. kælderarealer, beliggende Gustav Wieds Vej 10 i Forskerparken i Østjylland, til brug for Aarhus Universitets Institut for Bio og Kemiteknologi. Kontrakten inkluderer en option på totalrådgivning af opførelse af et laboratorie på ca. 2.100 m2. Aftalen har en varighed på 51 måneder og en værdi på 20.550.000 DKK. Der deltog 5 virksomheder i konkurrencen.
Resultat
- Vinder
- C.F. Møller Danmark A/S
- Antal tilbud
- 5
- Kontraktværdi
- 20.550.000 kr.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- Jakob Tonsgaard
- Kontakttelefon
- +45 70237966
- Kontakt e-mail
- jt@feas.dk
- Adresse
- Åbogade 15, 8200 Aarhus N
FEAS Erhverv P/S ("FEAS") udbyder denne kontrakt vedrørende totalrådgivning i forbindelse med opførelsen af et skræddersyet lejemål indeholdende bl.a. laboratorier med tilknyttet undervisnings og kontorfaciliteter på ca. 5.400 m2, inkl. kælderarealer beliggende Gustav Wieds Vej 10 til brug for Aarhus Universitets Institut for Bio og Kemiteknologi i Forskerparken. Herudover indeholder kontrakten tillige en option på en kontrakt om totalrådgivning af opførelse af et laboratorie på ca. 2.100 m2. FEAS selv er ikke underlagt udbudsreglerne. Da begge lejemålene bag dette udbud indrettes efter ønske og skræddersyede lejemålsbeskrivelser fra Aarhus Universitet kan disse dog anses for at udgøre såkaldte skræddersyede lejemål. For at undgå tvivl om, hvorvidt en eventuel udbudspligt er afløftet hos Aarhus Universitet, har FEAS påtaget sig at følge udbuds loven og udbyder derfor totalrådgiverkontrakten.Hovedtræk i proceduren: Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud i henhold til udbudslovens §§ 58-60. Denne udbudsform indebærer, at processen er inddelt i to faser: (i) en prækvalifikationsfase samt (ii) en tilbudsfase. I den indledende prækvalifikationsfase kan enhver virksomhed ansøge om prækvalifikation på baggrund af udbudsbekendtgørelsen. Efter udløbet af ansøgningsfristen vil FEAS udvælge de virksomheder, som er bedst egnede til at afgive tilbud på opgaven. I den efterfølgende tilbudsfase vil de ansøgere, som FEAS har udvalgt i prækvalifikationsfasen, blive opfordret til at afgive et tilbud på de udbudte opgaver.
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelserne.
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelserne.
Beskrivelse
Henvises til udbudsbetingelserne.
Kvalifikationskrav
Beskrivelse
Det er et mindstekrav, at ansøgeren vedlægger mindst én ingeniørreference, hvor ansøgeren inden for de sidste otte år har afleveret eller fortsat er i gang med et projekt angående projektering af opførelse eller ombygning af eksisterende bygninger til et laboratorie, der som minimum udgør klasse 2 i overensstemmelse med AT-vejledning C.0.4-4 og Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 9113 af 11. februar 2019 om klassifikation af laboratorier, anlæg til produktion mv. Referencen skal have haft samlede byggeudgifter for mindst 50 mio. kr.
Dokumentationskrav
Til dokumentation for ansøgers tekniske og faglige formåen - både mindstekravet og med henblik på udvælgelse - skal ansøger beskrive/vedlægge de væsentligste referencer vedrørende projektering av nybyggeri, ombygninger og/eller renovering. Det bemærkes, at referencer, der dokumenterer teknisk og faglig formåen inden for projektering af laboratorieprojekter af klasse 2 eller derover efter standarden i overensstemmelse med AT-vejledning C.0.4-4 og Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 9113 af 11. februar 2019 om klassifikation af laboratorier, anlæg til produktion mv. skal være afleveret inden for de sidste otte år eller fortsat igangværende. Øvrige referencer skal derimod være igangværende eller afleveret inden for de sidste tre år regnet fra prækvalifikationsansøgningstidspunktet. Følgende oplysninger bør fremgå af beskrivelsen af de enkelte referencer: Kunde/bygherre bag projektet (inkl. kontaktdata), Byggeriets/projektets størrelse og værdi (bruttoareal samt anlægssum ekskl. moms), Beskrivelse af byggeriet/projektet og af egne ydelser i forbindelse med projektet, herunder ydelsernes eventuel-le tilknytning til laboratorie-, undervisnings-, og/eller kontor- og administrationslokaler, Udførelsesperiode (status, herunder om projektet er afleveret til bygherre), samt rådgiverkontraktens honorar. Ansøger bør maksimalt vedlægge otte referencer på maksimalt to A4-sider hver.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- FEAS Erhverv P/S
- Titel
- Begrænset udbud af kontrakt om totalrådgivning til etablering af skræddersyet lejemål indeholdende bl.a. laboratoriefaciliteter
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Placering
- Østjylland
- Anslået værdi
- 20.000.000,00 kr.
- Varighed
- 51 måneder