Bygherrerådgivning - Nyt kvindefængsel i Vestdanmark
Offentliggjort frist overskredet
Den offentliggjorte frist er overskredet. Ved flertrinsudbud kan en senere tilbudsfrist stadig gælde — tjek bekendtgørelsen eller portalen for den aktuelle fase.
Rådgivende ingeniørtjenester for bygg og anlegg
Direktoratet for Kriminalforsorgen søger bygherrerådgivning til etablering af et nyt kvindefængsel ved Ribe. Kontrakten forventes at løbe over ca. 3 år med en maksimal totalværdi på 2.500.000 DKK. Projektet vil blive gennemført i totalentreprise. Tildelingskriterierne vægtes med 40% på pris og 60% på CV og organisation. Som kvalifikationskrav skal ansøgere indsende en liste over maksimalt 5 sammenlignelige referencer fra de seneste 3 år, hvor hver reference maksimalt må fylde 1 A4-side og skal beskrive ansøgers rolle, entreprisesum, honorar, projektomfang, leverancedato samt navn og kontaktoplysninger på bygherre.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- KAPS - Tórur Spangenfeldt Hansen
- Kontakttelefon
- +45 50257508
- Kontakt e-mail
- tsha@poulschmith.dk
- Adresse
- Strandgade 100, 1401 København K
Styrelsen for Danmarks Fængsler skal etablere et nyt kvindefængsel ved Ribe, og har brug for en bygherrerådgiver, der kan bistå i forbindelse med etablering af fængslet. Bygherrerådgivningen vil omfatte ydelserne oplistet i udbudsmaterialet. Kontraktperioden forventes at omfatte en ca. 3 årig periode såfremt projektet realiseres fuldt ud. Projektet vil blive gennemført i totalentreprise.Hovedtræk i procedurenDeltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem. For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger. Blandt de prækvalifikationsansøgere, som opfylder mindstekrav til egnethed og som ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene, udvælges på et objektivt og sagligt grundlag 5 ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud. Såfremt ansøgningen indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende. Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 nævnte forhold. Det er ikke nødvendigt for ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøger er en sammenslutning af virksomheder, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende ansøger, der indgiver ansøgningen, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til ud-budslovens §§ 151-152, jf. § 153. Som alternativ til den dokumentation, der er nævnt i udbuds-lovens §§ 153-155, 157 og 158 kan ansøger og tilbudsgiver forelægge ordregiver et certifikat for optagelse på en officiel liste over godkendte økonomiske aktører, jf. § 156, som er udstedt af den kompetente myndighed. Ordregiver kan kun acceptere certifikat for optagelse på en officiel liste fra ansøgere og tilbudsgivere, der er etableret i det land, som fører den officielle liste. Ordregiver har udarbejdet et prækvalifikationsspørgeskema, som ansøgere opfordres til at bruge, når de indsender deres ansøgninger. Skemaet indeholder spørgsmål, formularer og skabeloner til at give information mv. i overensstemmelse med kravene i denne udbudsbekendtgørelse, herunder støtteerklæringer. Det understreges dog, at det alene er ansøgerens ansvar, at de afgivne oplysninger opfylder kravene. Ansøgeren kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske- og/eller økonomiske kapacitet for at opfylde de egnethedskrav, der er anført i afsnittet Deltagelse, herunder til brug for udvælgelsen, jf. afsnittet Deltagelse. Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller økonomiske kapacitet til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring. Støtteerklæringen skal afleveres sammen med ansøgningen om prækvalifikation. En skabelon til en erklæring herom fra den støttende enhed er vedlagt som del af prækvalifikationsspørgeskemaet. Det skal ligeledes fremgå af støtteerklæringen, at den eller de enheder, som ansøgeren baserer sig på økonomisk og finansielt, erklærer, at være solidarisk ansvarlige med ansøger, hvis denne bliver tildelt kontrakten. Skabelonen for støtteerklæringen som er vedlagt prækvalifikationsspørgeskemaet indeholder denne passus. Bemærk, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om deltagelse. Det maksimale antal ansøgere, der kan indkaldes til anden fase af proceduren(tilbudsfasen), er fem (5). Ordregiver forbeholder sig retten til at prækvalificere færre end fem (5) ansøgere såfremt der er færre end fem (5) konditionsmæssige og-/eller egnede ansøgere. Udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele kontrakter til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). Ordregiver forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at de økonomiske aktører ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve en erklæring herom og/eller dokumentation for aktørernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. Ved ansøgning om deltagelse skal ansøgeren indgive en erklæring om, at en tildeling af aftalen ikke vil være i strid med forbuddet i artikel 5k, stk. 1, i forordning (EU) nr. 833/2014, med senere ændringer. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal erklæringen gives for hver enkelt af de deltagende enheder.
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelserne for en yderligere beskrivelse af tildelingskriteriet.
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelserne for en yderligere beskrivelse af tildelingskriteriet.
Kvalifikationskrav
Beskrivelse
Udvælgelsen af ansøgere sker efter en samlet vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret mest relevant erfaring med de ydelser, som opgaven omfatter, udført på sammenlignelige projekter, jf. udbudsmaterialet. Referencer må ikke være ældre end 3 år fra afleveringsdatoen. Der kan maksimalt angives 5 referencer. Såfremt der angives mere end 5 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 5 nyeste referencer. Referencer herudover vil blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste 5 referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Kun referencer, der vedrører arbejder, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilken ansøger der har dokumenteret de mest relevante referencer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af arbejderne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Det er ansøgers ansvar at beskrive, hvilke dele af arbejdet der er udført i en igangværende opgave.
Dokumentationskrav
Ansøgningen skal indeholde en liste over de betydeligste sammenlignelige leverancer (referencer), udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen. Hver reference må fylde 1 A4 side. Hvis referencen fylder mere end 1 A4 side, vil der alene blive lagt vægt på den første 1 A4-side. Referencer må gerne afleveres i et separat dokument. Hver reference bør indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke arbejder, leverancen vedrørte, ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen, den samlede entreprisesum for referencen, rådgiverhonorar, omfanget af projektet (bruttoareal), dato for leverancen samt navn og kontaktoplysninger på bygherre. Desuden bør beskrivelsen af leverancen indeholde en tydelig angivelse af, hvilke konkrete dele af referencen er relevant for den udbudte opgave, jf. vedlagte opgavebeskrivelse og procesplan, samt nedenfor om udvælgelsen. Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi arbejderne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter.
Beskrivelse
Ansøger kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene, herunder til brug for udvælgelsen. Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af arbejderne, som kontrakten omfatter, skal de konkrete dele af arbejderne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på.
Dokumentationskrav
Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring. En skabelon til støtteerklæring er vedlagt som del af prækvalifikationsskemaet.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- Danmarks Fængsler
- Titel
- Bygherrerådgivning - Nyt kvindefængsel i Vestdanmark
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Anslået værdi
- 2.500.000,00 kr.
- Varighed
- 3 år