Kontrakt om videreudvikling af Ordblindetesten
Tildelt
Udbuddet er afsluttet, og en vinder er blevet valgt.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har indgået en aftale med Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet om videreudvikling af Ordblindetesten til en værdi af 8 millioner kroner ekskl. moms. Tjenesterne omfatter videreudvikling af Ordblindetesten, så flere ordblinde elever korrekt identificeres uden behov for supplerende test, samt udvikling af en supplerende test, der kan indgå som en del af Ordblindetesten i stedet for nuværende manuelle tests. Kontrakten kræver indgående kendskab til dansk sprog, det danske skole- og uddannelsessystem, betydelig forskningsmæssig tilknytning til ordblindeområdet, erfaring med testudvikling og erfaring med målgrupper inden for Ordblindetestens anvendelsesområde.
Resultat
- Vindere
- University of Copenhagen (Københavns Universitet)
- Dorthe Klint Petersen
- Antal tilbud
- 1
- Kontraktværdi
- 8.000.000 kr.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- Stina Kjær Madsen
- Kontakttelefon
- 33925758
- Kontakt e-mail
- sps@stukuvm.dk
- Adresse
- Kalvebod Brygge 47, 1560 København V
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring har indgået en kontrakt med Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab under Københavns Universitet vedrørende videreudvikling af Ordblindetesten til en værdi af 8 mio. kr. ekskl. moms. Videreudviklingen af Ordblindtesten sker som led i ”Aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne”, hvor det fremgår af initiativ 7.16: ”Forenklinger i administrationen af SPS-ordningen”, den nationale Ordblindetest. I videreudviklingen indgår følgende delelementer: • Ordblindetesten videreudvikles, så flere ordblinde elever korrekt identificeres ordblinde uden behov for supplerende test, • Der udvikles en supplerende test, som kan indgå som en del af Ordblindetesten i stedet for de nuværende manuelle tests, som udføres af uddannelsesinstitutionerne. Kontrakten er indgået ved direkte tildeling i medfør af udbudslovens § 80, stk. 3, nr. 2, grundet manglende konkurrence af tekniske årsager.Hovedtræk i procedurenKontrakten kan kun leveres af en bestemt aktør på grund af manglende konkurrence af tekniske årsager, jf. udbudslovens § 80, stk. 3, nr. 2. Kontrakten har til formål at sikre videreudvikling af Ordblindetesten. Videreudviklingen af Ordblindtesten sker som led i ”Aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne”, hvor det fremgår af initiativ 7.16: ”Forenklinger i administrationen af SPS-ordningen”, den nationale Ordblindetest. I videreudviklingen indgår følgende delelementer: • Ordblindetesten videreudvikles, så flere ordblinde elever korrekt identificeres ordblinde uden behov for supplerende test, • Der udvikles en supplerende test, som kan indgå som en del af Ordblindetesten i stedet for de nuværende manuelle tests, som udføres af uddannelsesinstitutionerne. Udførelse af kontrakten kræver særlig og ufravigelig specifik viden i forhold til • Sprogkundskaber: indgående kendskab til dansk sprog, både mundtligt og skriftligt. Ordblindetesten udvikles på dansk, og det er således afgørende, at leverandøren har indgående viden om det danske sprogs opbygning. • Kendskab til det danske skole- og uddannelsessystem: indgående kendskab til det danske skole- og uddannelsessystem, herunder målgrupper for Ordblindetesten på de relevante institutionstyper og uddannelsestrin. Dette begrundet med, at Ordblindetestens målgruppe, som er elever, studerende og kursister fra 3. klasse og op til videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelser i det danske skole- og uddannelsessystem. Der er således behov for en leverandør, som har specifik viden om ordblindhed på alle disse uddannelsestrin. • Betydelig forskningsmæssig tilknytning til ordblindeområdet: Udførelse af kontrakten kræver en betydelig forskningsmæssig tilknytning til ordblindeområdet, hvor der er dokumenteret forskningsaktivitet inden for ordblindhed og læsevanskeligheder. Ligeledes kræver udførelsen af kontrakten, at Leverandøren har: • Erfaring med testudvikling: Leverandøren skal have erfaring med udvikling og validering af testværktøjer, herunder særligt test rettet mod identifikation af ordblindhed. Erfaringen skal være af en karakter og et omfang, som er sammenligneligt med dette indkøb. • Erfaring med målgrupper i Ordblindetestens anvendelsesområde. Leverandøren skal have erfaring med forsknings- og/eller udviklingsopgaver, der vedrører Ordblindetestens målgrupper i forhold til Ordblindhed. Ovenstående krav kræves i henhold til at videreudviklingen af Ordblindetesten vil være i forhold til alle målgruppens niveauer. Ordregiver har vurderet, om der forelå et rimeligt alternativ eller en egnet erstatning, og kan konstatere, at de opstillede krav er nødvendige for opgavens formål og udførelse. Der er således tale om objektivt nødvendige krav til udførelse af opgaven. Opgaven kan ikke kan opdeles i flere separate indkøb. En opdeling er hverken fagligt eller praktisk mulig, da videreudviklingen af Ordblindetesten gennemføres som et samlet projekt, hvor slutresultatet – i form af ekstra deltest og supplerende test – er tæt forbundet med den løbende forskningsindsats. Der er således tale om én samlet opgave, der omfatter både udvikling og afprøvning af test. På baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets myndighedsforpligtelse til bl.a. at understøtte institutioner m.v. om ordblindhed, besidder Ordregiver ekspertviden om ordblindeområdet, og har indgående kendskab til markedet, herunder de forskellige aktører og deres funktioner og beskæftigelsesområder. Kontrakten indgås efter proceduren udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, jf. udbudslovens § 80, stk. 3, nr. 2, ved direkte tildeling til den ene leverandør, som kan levere de efterspurgte ydelser. Det vurderes, at denne leverandør er Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som hører under Københavns Universitet. I forbindelse med proceduren har ordregiver tidligere offentliggjort en bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed (offentliggørelse ID: 8639-2026). I den anledning blev der afholdt en standstill-periode på 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag bekendtgørelsen blev offentliggjort, jf. Klagenævnslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Kontrakten er indgået efter standstill-periodens udløb.
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Kontrakten er indgået ved direkte tildeling i medfør af udbudslovens § 80, stk. 3, nr. 2. Af den grund har der ikke været anvendt fastsatte tildelingskriterier ved denne tildeling. Feltet er obligatorisk for udfyldelse ved bekendtgørelse om indgåede kontrakter.
Kvalifikationskrav
Fandt ingen kvalifikationskrav i udbudsbekendtgørelsen.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
- Titel
- Kontrakt om videreudvikling af Ordblindetesten
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Anslået værdi
- 8.000.000,00 kr.