Offentligt udbud af Rammeaftale for Teknisk vedligeholdelse og Eftersyn
Tildelt
Udbuddet er afsluttet, og en vinder er blevet valgt.
Elektrisk infrastruktur og veibelysning
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har indgået en rammeaftale med KEMP & LAURITZEN A/S, ANDERSEN & HEEGAARD A/S, Uggerly Installation A/S, Wicotec Kirkebjerg A/S, Henning Mortensen A/S, SIF Gruppen A/S og Madsen & Kastberg Vvs A/S om teknisk vedligeholdelse og eftersyn af bygninger og anlæg i hele Danmark, opdelt i 5 geografiske områder (Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland, Hovedstaden og Bornholm). Aftalen har en varighed på 4 år og en maksimal totalværdi på 2,868 milliarder DKK. Tjenesterne omfatter primært vedligeholds- og reparationsopgaver samt undtagelsesvist nybyg inden for tekniske håndværksfag som el, VVS, ventilation, køle- og varmepumpearbejder, smedearbejder, bygningsautomatik, brand- og sikkerhedsforanstaltninger samt energioptimering, og derudover eftersyn af diverse tekniske anlæg. Der blev modtaget 5 tilbud i konkurrencen.
Resultat
- Vindere
- Andersen & Heegaard A/S
- Henning Mortensen A/S
- Kemp & Lauritzen A/S
- Madsen & Kastberg Vvs A/S
- SIF Gruppen A/S
- Uggerly Installation A/S
- Wicotec Kirkebjerg
- Antal tilbud
- 5
- Kontraktværdi
- Ikke oplyst
- Maksimal rammeaftaleværdi
- Op til 2.868.000.000 kr.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- Jonas Krigbaum Nielsen
- Kontakttelefon
- 7281 3703
- Kontakt e-mail
- fes-ujs07@mil.dk
- Adresse
- Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) varetager, på Forsvarsministeriets koncerns vegne, driften af etablissementerne i hele Danmark. ETK’s hovedkontor er geografisk placeret i Hjørring, hvorfra den overordnede ledelse, planlægning og kontraktstyring finder sted. ETK er nærmere beskrevet i Bilag 4.1. Det øgede fokus på Forsvarets opgaver betyder, at der skal ses ind i, at der over de kommende år vil blive stillet større krav til aktiviteten hos ETK. Til understøttelse af denne udvikling udbyder ETK nærværende Rammeaftale. Entreprenørerne på Rammeaftalen (herefter under ét benævnt ”Entreprenørerne”) vil blive tætte og afgørende samarbejdspartnere for ETK. ETK ønsker at indgå flere rammeaftaler om tekniske håndværkerydelser (herefter under ét benævnt ”Rammeaftalen”) til vedligeholdelse af ETK’s bygninger og anlæg. Håndværkerydelserne leveres i entreprise og omfatter primært vedligeholds- og reparationsopgaver samt undtagelsesvist nybyg inden for tekniske håndværksmæssige fag. Rammeaftalen omfatter således ydelser, der naturligt henhører under de traditionelle tekniske fag. Omfanget af ydelserne inkluderer blandt andet faggrupperne: - El-arbejder - VVS-arbejder - Ventilationsarbejder - Køle- og varmepumpearbejder - Smedearbejder - Bygningsautomatik (f.eks. CTS, BMS, SRO) - Brand og sikkerhedsforanstaltninger (f.eks. ABA, IVA og ABDL) - Energioptimering Listen er ikke udtømmende, og der kan i aftaleperioden opstå behov for udførelse af yderligere ydelser, som naturligt henhører under ovenstående tekniske fag. Rammeaftalen omfatter som udgangspunkt ikke byggefag såsom murer, tømrer og lignende som selvstændige ydelser. Dog bemærkes det, at der i et vist omfang kan indgå følgearbejder, som ikke i sig selv er tekniske fag, men som omfattes af de ovenfornævnte byggefag. Dette er tilfældet, når disse ydelser vurderes nødvendige for at kunne gennemføre det samlede tekniske projekt. I sådanne tilfælde vil Entreprenøren have det fulde ansvar for styring, koordinering og kvalitetssikring af samtlige ydelser, uanset om de udføres af Entreprenøren selv eller af dennes underleverandører. I forbindelse med tilbudsafgivelsen skal således påregnes, at Entreprenøren hæfter fuldt ud over for ETK for disse byggefaglige fag. Rammeaftalen omfatter endvidere eftersyn indenfor: • Køle- og ventilationsanlæg • Porte • Generatorer • Varmeforsyningsanlæg • Vand og spildevandsforsyning • Tankanlæg • El • Brand • Nødforsyning • Gasmotorer • Hjertestartere • Lynafledning • Solcelleanlæg • Solfangeranlæg • Trykluftsanlæg • Faldsikring • Lækagesikring Listen over tekniske fagområder er ikke udtømmende, og der kan i Aftaleperioden opstå behov for Eftersyn af yderligere tekniske anlæg eller installationer, som naturligt henhører under Rammeaftalens formål og anvendelsesområde. Rammeaftalen er opdelt i delaftaler (herefter under ét benævnt ”Delaftale”) fordelt på 5 geografiske områder med 4 Entreprenører pr. område. Delaftale 1 Nordjylland Delaftale 2 Midtjylland Delaftale 3 Syddanmark Delaftale 4 Sjælland Delaftale 5 Hovedstaden og Bornholm De 4 Entreprenører bliver rangeret som henholdsvis nr. 1, 2, 3 og 4 ud fra hvilken Entreprenør, som har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud på Delaftalen. Nr. 1 på den relevante Delaftale vil få direkte tildelt alle Opgaver under DKK 100.000, Stop skaden opgaver, Eftersyn samt Kampkraftopbyggende opgaver. Hvis nr. 1 ikke kan varetage, vil nr. 2 og så fremdeles blive tildelt disse opgaver. De resterende Entreprenører vil deltage i Miniudbud på Projekter på DKK 100.000 eller derover. Det bemærkes, at det vil være muligt for samme Entreprenør at vinde en plads på flere Delaftaler, hvorfor de samme Entreprenører godt kan være repræsenteret på flere geografiske områder. Rammeaftalen er geografisk opdelt, jf. udbudslovens § 49. Det er ikke vurderet hensigtsmæssigt at foretage en yderligere faglig opdeling af de tekniske fag, da der ofte er behov for et sammenspil mellem disse forskellige fag, ligesom det er vurderet, at en yderligere opdeling vil medføre en unødvendig tung administrativ opgave for både ETK og Entreprenørerne.Hovedtræk i procedurenUdbuddet afholdes som et offentligt udbud efter reglerne i udbudslovens afsnit II. Udbudsprocessen består således udelukkende af en tilbudsfase. Udbudsprocessen er struktureret i følgende, overordnede dele: 1) Udarbejdelse og indlevering af tilbud: Tilbudsgiver udarbejder sit tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og afgiver tilbud inden tilbudsfristens udløb. Tilbudsgiver har i denne periode mulighed for at stille skriftlige spørgsmål. 2) Vurdering af tilbuddene: ETK påbegynder vurderingen af tilbuddene umiddelbart efter, at disse åbnes. Vurderingen af tilbuddene foretages af ETK i overensstemmelse med de angivne tildelingskriterier. 3) Tildeling af Rammeaftalen: Før ETK træffer endelig beslutning om tildeling af Rammeaftalen, skal ETK kræve, at de tilbudsgivere, som ETK har til hensigt at tildele Rammeaftalen, fremlægger dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i deres respektive fælles europæiske udbudsdokumenter (ESPD). Når ETK har modtaget dokumentation og truffet endelig beslutning om tildeling af Rammeaftalen, underrettes samtlige tilbudsgivere herom. Rammeaftalen anses først for indgået, når aftalen er underskrevet af begge parter. Rammeaftalen kan ikke underskrives før udløbet af standstill-perioden på 10 kalenderdage.
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes pkt. 4.2.1.
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes pkt. 4.2.2.
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes pkt. 4.2.3.
Kvalifikationskrav
Beskrivelse
Tilbudsgiver skal angive tilbudsgivers gennemsnitlige omsætning for de seneste tre disponible regnskabsår. For Delaftale 1 Nordjylland er det et minimumskrav, at tilbudsgivers gennemsnitlige årlige omsætning over de seneste tre disponible regnskabsår som minimum har udgjort DKK 66.000.000.
Dokumentationskrav
Tilbudsgiver skal udfylde del IV, afsnit B i ESPD’et vedrørende økonomisk og finansiel formåen.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- Etablissement- og Terrænkommandoen, Forsvaret
- Titel
- Offentligt udbud af Rammeaftale for Teknisk vedligeholdelse og Eftersyn
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Anslået værdi
- 2.868.000.000,00 kr.
- Varighed
- 4 år