Strategisk kampagneindsats for Klimaskovfonden
Offentliggjort frist overskredet
Den offentliggjorte frist er overskredet. Ved flertrinsudbud kan en senere tilbudsfrist stadig gælde — tjek bekendtgørelsen eller portalen for den aktuelle fase.
- Frist
- Sep 12, 2025Udløbet
- Aftale
- Køb af tjenesteydelser
Brief
Den Danske Klimaskovfond har brug for strategiske kampagnetjenester til SMV'er med et budget på op til 500.000 DKK for 2025, med mulighed for at kampagnen kan leve gennem 2026 og 2027. Formålet er at øge bidrag til skovrejsningsprojekter i Danmark ved at oplyse SMV'er om værdien af at bidrage, understøtte kendskab til Klimaskovfondens arbejde lokalt, og øge antallet af mindre bidrag. Ydelserne omfatter udvikling af kreativt koncept, strategisk anbefaling for at opnå målene, anbefaling til kampagneelementer og produktion af disse (f.eks. SoMe annoncer, video, webbannere, print, outdoor, podcast episoder). Tilbud evalueres ud fra pris (40%) og kvalitet (60%), hvor kvalitet vurderes på leverandørens team og erfaring (15%), arbejdsgang (5%), kreativ besvarelse (30%) og klimatiltag (10%). Der lægges vægt på, at de samme medarbejdere løser opgaverne, og at referencer omhandler opgaver løst for virksomheder/organisationer sammenlignelige med Klimaskovfonden og målrettet SMV-målgruppen.
Bedriftsrådgivning
Egne vurderingskriterier
Få svar på jeres bid/no-bid-kriterier
Sæt dem op én gang, så svarer Cobrief i hvert udbud
Skal I afgive tilbud?
Agenten sætter tilbuddet op og skriver det første udkast. Gratis i 14 dage.
Tidligere vindere
Hvem konkurrerer I mod?
Leverandørerne, der har vundet lignende kontrakter hos Den Danske Klimaskovfond
Fra udbudsbekendtgørelsen
Fonden ønsker at styrke kampagneindsatsen målrettet SMV’er med henblik på at vækste bidrag til skovrejsningsprojekter i Danmark. Konkret har indsatsen til formål at: 1) oplyse små- og mellemstore virksomheder i Danmark om værdien i at bidrage til skovrejsning i Danmark via Klimaskovfonden. 2) understøtte kendskab til Klimaskovfondens arbejde på tværs af lokalområder i Danmark, for at skabe dialog og grobund for større virksomhedspartnerskaber (>100.000 DKK per bidrag). 3) øge antal mindre bidrag doneret direkte via klimaskovfonden.dk (<100.000 DKK per bidrag). Klimaskovfonden ønsker at indgå en aftale med en leverandør til at bistå med levering af følgende ydelser: • Udvikling af kreativt koncept til kampagneindsatsen. • Udvikling af strategisk anbefaling til hvordan pkt. 1-3 i A.2. opnås, herunder prioritering af mediekanaler og initiativer samt udformning af kampagneplan. • Anbefaling til samlet oversigt over kampagneelementer, der skal produceres. • Produktion af kampagneelementer til brug i kampagnen (f.eks. SoMe annoncer, video, webbannere, print, outdoor, podcast episoder osv.) Kampagnen skal lanceres Q4 2025 og være langsigtet i den forstand at den kan leve gennem 2026 og 2027 under samme koncept. Slutleverancen er en færdig kampagneplan med tilhørende kampagneelementer til udrulning. Klimaskovfonden leverer indsigt og analyse om målgruppen til brug i arbejdet. Der er afsat et budget op til 500.000 kr., men Klimaskovfonden er ikke forpligtiget til at indkøbe for det fulde beløb.Hovedtræk i procedurenKlimaskovfonden har inviteret 4 leverandører til at afgive tilbud. Tilbudsgiver bedes fremsende et kort og præcist tilbud, hvor Klimaskovfonden vælger det mest fordelagtige ud fra den bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet, der vægtes som følgende: pris = 40% (pkt. 5), kvalitet = 60% (pkt. 1-4). Tilbudsgiver bedes fremsende et kort tilbud indeholdende følgende: 1) Leverandørens team og erfaring (15%): en kort beskrivelse af de medarbejdere som leverandøren påtænker, skal løse opgaven, inklusiv deres kompetencer og maks. 3 referencer på lignende opgaver (maks. 0,5 normalsides besvarelse i alt). Det vægtes positivt, at det i høj grad er de samme medarbejdere, der løser opgaverne igennem perioden. Det vægtes ligeledes positivt, at de valgte referencer omhandler opgaver løst for virksomheder/organisationer, der er sammenlignelige med Klimaskovfonden samt målrettet SMV-målgruppen. 2) Leverandørens arbejdsgang (5%): en kort beskrivelse af hvordan leverandøren anbefaler at processen fra opstart til kampagnelancering og opfølgning foregår (maks. 0,5 normalsides besvarelse i alt). 3) Leverandørens kreative besvarelse (30%): en kort beskrivelse af leverandørens umiddelbare tanker om kreativt koncept / kommunikativ overlægger (maks. 1 normalsides besvarelse i alt – der må evt. gerne vedlægges få konceptvisualer, hvis leverandøren ønsker dette). 4) Leverandørens klimatiltag (10%): En kort beskrivelse af leverandørens nuværende klimatiltag (f.eks. brug af servere, indkøb af udstyr osv.) samt klimamæssige overvejelser i levering af ydelserne (maks. 0,5 normalsides besvarelse i alt). 5) Tilbud på fiktiv leverance (40%): et tilbud på levering af ydelserne i B.1. i 2025 (maks. 1 A4 sides besvarelse i alt). Tilbudsgiver bedes angive en fast timepris samt angive antal timer for løsning af hver delopgave i processen, herunder gerne udspecificeret på enkelte typer af ydelser under hver opgave. Tilbud har en øvre grænse på DKK 500.000, - ekskl. moms for 2025. Tilbuddet må maksimalt fylde 3,5 normalsiders tekst i alt. Indhold ud over dette vil ikke blive medtaget i vurderingen. Det er tilladt at opsætte tilbuddet grafisk – billeder m.v. tæller ikke med i normalsider.
- KonkurrenceType
- 79000000HovedkodeForretningstjenesteydelser: forskrifter, markedsføring, rådgivning, rekruttering, trykning og sikkerhed