Udbud af kontrakt om infrastrukturdrift mv.
Offentliggjort frist overskredet
Den offentliggjorte frist er overskredet. Ved flertrinsudbud kan en senere tilbudsfrist stadig gælde — tjek bekendtgørelsen eller portalen for den aktuelle fase.
IT-drift og support
Digitaliseringsstyrelsen har udbudt en kontrakt om infrastrukturdrift mv. til NemLog-in-Applikationen, Digitaliseringsstyrelsens udvalgte støttesystemer og, på sigt AltID-Applikationen, samt eventuelt øvrige Applikationer inden for disse områder. Kontrakten har en maksimal totalværdi på 580 millioner DKK og en varighed på 10 år. Leverandøren skal etablere infrastrukturen, levere løbende ydelser som infrastrukturdrift, support og driftsovervågning, samt compliance-bistand. Derudover omfatter kontrakten bestillingsydelser og tværgående ydelser som sikkerhed og rapportering. Tjenesterne skal leveres i København. Tildelingskriterierne er pris (30%), kvalitet (55%) og leveringssikkerhed (15%). Som kvalifikationskrav skal ansøgere indsende en liste med maksimalt fem referencer fra de seneste fem år, der beskriver leverancer af sammenlignelige hovedydelser, med angivelse af økonomisk værdi, dato og kundenavn.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- Charlotte Jacoby
- Kontakttelefon
- 22879648
- Kontakt e-mail
- chaja@digst.dk
- Adresse
- Landgreven 4, 1301 København K
I: Baggrund: Digitaliseringsstyrelsen udbyder Kontrakt om infrastrukturdrift mv. til NemLog‑in‑Applikationen, Digitaliseringsstyrelsens udvalgte støttesystemer og, på sigt AltID-Applikationen, samt eventuelt øvrige Applikationer inden for disse områder. I henhold til LBKG nr. 333 af 19. marts 2025 stiller Digitaliseringsstyrelsen NemLog-in til rådighed for offentlige myndigheder, offentligretlige organer og juridiske enheder, og Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for at sikre udvikling, drift, forvaltning og vedligeholdelse af NemLog-in. Kontrakten skal således understøtte Digitaliseringsstyrelsens videreførelse af NemLog-in-Applikationen. De Løbende Ydelser, som skal leveres i henhold til Kontrakten, har til formål at understøtte fællesoffentlige, nationale it-løsninger, som berører et stort antal danske fysiske og juridiske personer. Herunder har NemLog‑in‑Applikationen, som er omfattet af Kontrakten, stor samfundskritikalitet grundet dens centrale betydning for det digitale Danmark. Digitaliseringsstyrelsen ønsker bl.a. derfor at opnå en sikker, stabil, tidssvarende og kosteffektiv it-drift med fleksibilitet til op- og nedskalering. Derfor stiller Kontrakten høje krav til tilgængelighed, skalerbarhed, fleksibilitet og sikkerhed. Udbuddet af Kontrakten gennemføres i nær sammenhæng med Digitaliseringsstyrelsens kommende udbud af en kontrakt om vedligeholdelse, forvaltning og videreudvikling mv. af NemLog-in-Applikationen. Digitaliseringsstyrelsen ønsker, at Driftsleverandøren skal indgå i et tæt og dynamisk samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og den kommende Hovedleverandør samt eventuelt øvrige Applikationsleverandører. Driftsleverandøren skal således levere sine Ydelser i tæt samspil med Digitaliseringsstyrelsen og Hovedleverandøren, herunder i forbindelse med transition og idriftsættelse af NemLog-in-Applikationen på Infrastrukturen, deltagelse i relevante samarbejdsfora samt håndtering af driftsforstyrrelser og Incidents. Infrastrukturen skal understøtte et multi-tenant-princip, således at flere Tenants kan operere autonomt og isoleret uden adgang til hinandens ressourcer i infrastrukturen. Ved senere tilslutning af øvrige Applikationer skal Driftsleverandøren på tilsvarende vis levere Kontraktens Ydelser i tæt samspil med de pågældende Tenants og deres Applikationsleverandører. II: Hovedydelser: 1) ETABLERING Etablering af Infrastrukturen ved fire delleverancer: 1) Infrastruktur til Kundens Fælles Støttesystemer i egen Tenant, 2) Infrastruktur til udviklingsmiljøer i NemLog-in-Applikationens Tenant, 3) Infrastruktur til testmiljøer i NemLog-in-Applikationens Tenant og 4) Infrastruktur til staging- og produktionsmiljøer, herunder omfattende sikre zoner til Nem-Log-in-Applikationens Tenant, samt overtagelse af viden fra Afgivende Leverandør og deltagelse i projektstyring og relevante samarbejdsfora. 2) LØBENDE YDELSER a. Infrastrukturdrift, bl.a. it-drift af Infrastruktur, herunder hardware, netværk, storage, Programmel, inkl. operativsystemer, overvågning samt håndtering af service requests. Driftsleverandøren er ansvarlig for en effektiv og stabil infrastrukturdrift, herunder konfigurations- og patch management, med henblik på at understøtte høje krav til tilgængelighed, skalerbarhed og fleksibilitet. Driftsleverandøren skal endvidere levere netværksdrift relateret til Infrastrukturen, herunder etablering, drift og vedligeholdelse af netværksforbindelser, routing, segmentering, trafikstyring og internetadgang. Infrastrukturdriften vil blive op-/nedskaleret i Kontraktens løbetid, bl.a. som følge af ændrede forbrugsmønstre, ændrede tekniske krav og/eller idriftsættelse af nye Applikationer. b. Support og driftsovervågning, bl.a. levering af supportydelser i form af 3rd-line support og hypercare til Aktører i Kontraktens samarbejdsorganisation og til de Applikationer, der driftsafvikles i Infrastrukturen, etablering og drift af en driftsovervågningsenhed til reaktion på sikkerhedshændelser og kritiske driftsforstyrrelser i Infrastrukturen og Applikationerne. c. Compliance, bl.a. bistand til Digitaliseringsstyrelsens egne audits, overensstemmelsesvurderinger vedr. tillidstjenester og revisionserklæringer vedrørende sikkerhedskrav, Driftsleverandørens ansvar for gennemførelse af og erklæringer fra egne audits vedrørende sikkerhedskrav samt nødvendig revision. 3) BESTILLINGSYDELSER, bl.a. Konsulent- og Standardbestillingsydelser samt option på et tredje datacenter. 4) TVÆRGÅENDE YDELSER, bl.a. sikkerhed, rapportering, Dokumentation samt kvalitetssikring og afprøvning. 5) TRANSITION UD OG ØVRIGE OPHØRSYDELSER, bl.a. ifm. hjemtagelse, ved kontraktophør eller eventuel overdragelse af ansvaret for Ydelserne til Digitaliseringsstyrelsens nye leverandør.Hovedtræk i procedurenUdbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, jf. udbudslovens § 61, stk. 1, nr. 1, litra c)
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes Bilag A.
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes Bilag A.
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes Bilag A.
Kvalifikationskrav
Beskrivelse
Ansøger skal angive en liste over referencer med betydelige leverancer af sammenlignelige hovedydelser, som ansøger har udført i løbet af de sidste fem år inden ansøgningsfristen. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Ansøger kan maksimalt angive fem referencer. Hvis der angives mere end fem referencer, vil der alene blive lagt vægt på de fem nyeste referencer. Ansøger kan basere sig på andre aktørers tekniske og/eller faglige formåen for at opfylde egnethedskravene. Baserer ansøger sig på andre enheders uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, skal de konkrete dele af ydelserne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på.
Dokumentationskrav
Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af referencer. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance, herunder hvilke ydelser leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager). Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet. Ansøgers referencer må maksimalt fylde 10 sider pr. reference. Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller faglige formåen til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring. Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Ordregiver forbeholder sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- Digitaliseringsstyrelsen
- Titel
- Udbud af kontrakt om infrastrukturdrift mv.
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Placering
- Byen København
- Anslået værdi
- 580.000.000,00 kr.
- Varighed
- 120 måneder