Søg
  • Søg


    Vejledende forhåndsmeddelelse vedrørende etablering af en tungtslamsproces for Herning Vand A/S

    Herning Vand A/S

    Vejledende forhåndsmeddelelse vedrørende etablering af en tungtslamsproces for Herning Vand A/S

    1. Bekendtgørelse af planlægning

      19. juni kl. 19:5519. juni 2026 kl. 19:55
    2. Frist for spørgsmål

      3. juli kl. 10:003. juli 2026 kl. 10:00
    3. Planlagt konkurrencestart

      20. juli kl. 00:0020. juli 2026 kl. 00:00

    Brief

    Udbud i Danmark/Herning Vand A/S/Vejledende forhåndsmeddelelse vedrørende etablering af en tungtslamsproces for Herning Vand A/S

    Planlagt

    Udbuddet er ikke offentliggjort endnu.

    Frist
    20. juliUdløbet
    Aftale
    Bygge- og anlægsarbejde

    Brief

    Herning Vand A/S planlægger anskaffelsen af en tungtslamsproces eller en anden dokumenteret løsning, der kan styrke partikel- og fosfortilbageholdelsen på Herning Centralrenseanlæg, med en samlet implementerings- og indkøringsperiode på 3-4 måneder efter kontraktindgåelse. Leverandører inviteres til at fremsende en kortfattet, men dokumenteret besvarelse, der beskriver den foreslåede løsning, referencer fra sammenlignelige anlæg, en realistisk tidsplan for implementering og indkøring, samt en beskrivelse af nødvendige anlægsændringer og ressourcer.

    Bygg og anlegg - Grunnarbeid, vann og kloakk

    Tilmeld interesse

    Egne vurderingskriterier

    • Få svar på jeres bid/no-bid-kriterier

      Sæt dem op én gang, så svarer Cobrief i hvert udbud

    Skal I afgive tilbud?

    Agenten sætter tilbuddet op og skriver det første udkast. Gratis i 14 dage.

    Tidligere vindere

    • Hvem konkurrerer I mod?

      Leverandørerne, der har vundet lignende kontrakter hos Herning Vand A/S

    Fra udbudsbekendtgørelsen

    • Herning Vand A/S ønsker med denne meddelelse at gennemføre en målrettet markedsafsøging forud for beslutning om den videre anskaffelsesproces vedrørende etablering af en tungtslamsproces eller anden dokumenteret løsning, der kan styrke partikel- og fosfortilbageholdelsen på Herning Centralrenseanlæg. Markedsafsøgingen har et særligt fokus på, om markedet kan levere en løsning, der ikke blot teknisk kan bidrage til de skærpede udlederkrav, men som også kan projekteres, leveres, installeres og indkøres inden for en samlet implementerings- og indkøringsperiode på 3-4 måneder efter kontraktindgåelse eller endelig bestilling. Det er afgørende for Herning Vand A/S at få dokumenteret, om der findes én eller flere potentielle leverandører, der realistisk kan opfylde dette (tidskritiske) behov. Leverandørernes svar vil derfor blive anvendt til at kvalificere Herning Vand A/S' beslutningsgrundlag, herunder vurderingen af om der foreligger et reelt konkurrencefelt for den påtænkte anskaffelse. Baggrund og behov: Miljøministeren fastlægger i en ny aftale med partierne bag ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” konkrete indsatser, der skal nedbringe udledningen af kvælstof markant fra spildevand til 16 fjorde og kystvande. Reduktionerne skal gennemføres inden udgangen af 2027, ved at der stilles strengere krav til, hvordan spildevandsselskaberne renser spildevand. Herning Centralrenseanlæg er underlagt skærpede udlederkrav, herunder 3,5 mg N/L og 0,1 mg P/L. Særligt kravet til totalfosfor stiller høje krav til en stabil og effektiv tilbageholdelse af partikulært bundet fosfor. For at understøtte overholdelsen af de skærpede udlederkrav undersøger Herning Vand A/S mulighederne for at etablere en tungtslamsproces eller en anden funktionsmæssigt tilsvarende og dokumenteret løsning som supplement til den eksisterende renseproces. Tungtslamsprocessen skal fremme dannelsen og tilbageholdelsen af tungere slamfraktioner i renseprocessen. Herved forbedres separationen af partikler og fosforbundet materiale, samtidig med at en større andel af biomassen fastholdes i anlægget. Dette bidrager til en mere stabil drift og en øget renseeffekt. Behovet er tidskritisk, fordi løsningen skal kunne give en reel driftsmæssig effekt inden for en kort implementeringshorisont. En løsning, der først kan udvikles, pilottestes eller indkøres over en længere periode, vurderes derfor som udgangspunkt ikke at imødekomme Herning Vand A/S' aktuelle behov. Centrale minimumsforudsætninger for relevant leverandørrespons: For at Herning Vand A/S kan vurdere, om der findes relevante markedsaktører, bedes leverandører udtrykkeligt forholde sig til nedenstående minimumsforudsætninger. Hvis en leverandør ikke kan opfylde én eller flere forudsætninger, bedes dette angives tydeligt sammen med en beskrivelse af nærmeste alternative leverance. Samlet implementering og indkøring på 3-4 måneder: Leverandøren skal kunne dokumentere en realistisk tidsplan for projektering, levering, installation, integration, idriftsættelse og procesmæssig indkøring på maksimalt 3-4 måneder efter kontraktindgåelse eller endelig bestilling. Dokumenteret og afprøvet løsning:Løsningen skal være afprøvet eller dokumenteret i fuldskala eller under forhold, der er sammenlignelige med kommunale renseanlæg. Løsningen må ikke være afhængig af et længere udviklings- eller pilotforløb for at kunne anvendes. Begrænsede anlægsmæssige ændringer: Løsningen skal kunne integreres i Herning Centralrenseanlægs eksisterende drift med begrænsede anlægsændringer og uden en længerevarende ombygning af hovedprocessen. Fosfor- og partikeltilbageholdelse: Løsningen skal forbedre tilbageholdelsen af partikler, suspenderet stof og fosforbundet materiale og dermed understøtte overholdelsen af kravet på 0,1 mg/L total-P. Robusthed: Løsningen skal være robust over for variationer i hydraulisk belastning og slamkvalitet. Anvendelse på anlæg uden Bio-P: Løsningen skal kunne implementeres på et renseanlæg, der ikke er etableret med Bio-P som forudsætning. Bundfældning/separation: Leverandøren bedes dokumentere, hvordan løsningen kan bidrage til relevant bundfældningshastighed/separation, herunder foreløbigt niveau på 3 meter pr. time eller tilsvarende dokumenteret separationseffekt. Tungtslams processen skal give driftsmæssige fordele i form af øget processtabilitet, forbedret separation og en mere robust håndtering af variationer i belastning. Samtidig skal processen understøtte en effektiv fjernelse af fosfor bundet til partikulært og organisk materiale. Leverance- og ressourcekapacitet: Leverandøren skal kunne dokumentere, at nødvendige materialer, udstyr, specialister og idriftsættelsesressourcer kan stilles til rådighed inden for den angivne tidsramme. Oplysninger, som leverandøren bedes fremsende: Leverandører bedes fremsende en kortfattet, men dokumenteret besvarelse. Besvarelsen bør som minimum indeholde: • en beskrivelse af den foreslåede løsning og dens virkemåde, • angivelse af, om løsningen er en tungtslamsproces eller en anden funktionsmæssigt tilsvarende løsning, • referencer fra sammenlignelige renseanlæg, herunder anlægstype, belastning, resultater og implementeringstid, • en realistisk tidsplan, der viser, hvordan implementering og indkøring kan gennemføres på 3-4 måneder, • beskrivelse af nødvendige anlægsændringer, styring, måleudstyr, kemikalier, hjælpeprocesser og driftsressourcer, Særligt om tidskravet på 3-4 måneder: Tidskravet på 3-4 måneder er et centralt element i markedsafsøgingen. Leverandører bedes derfor ikke alene oplyse en samlet leveringstid, men opdele tidsplanen i følgende faser: • projektering og eventuel tilpasning til eksisterende anlæg, • installation og integration i eksisterende drift, • idriftsættelse og procesmæssig indkøring, og • driftsdokumentation, test, oplæring og overdragelse.

    • Kontakt

      ism@ikudbud.dk
    • Type
      Planlægning
    • Placering
      Vestjylland
    • Hovedkode
      Bygge- og anlægsarbejder
      45000000
    • 45232420Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med spildevandsanlæg45232422Slambehandlingsanlæg45252000Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med spildevandsbehandlingsanlæg, rensningsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg

    Lignende aktive udbud

    • Hjørring Vandselskab A/S

      Ny forbehandling - Hjørring Renseanlæg - Bygge- og anlægsentreprise

      Hjørring Vandselskab A/S skal have udført en bygge- og anlægsentreprise til etablering af ny forbehandling på Hjørring Renseanlæg i Nordjylland. Arbejdet omfatter blandt andet opførelse af en forbehandlingsbygning, etablering af et nyt sandfang samt jord-, beton-, funderings-, lednings- og øvrige anlægsarbejder. Entreprisen varer 15 måneder og har en maksimal samlet værdi på 22 millioner danske kroner. Arbejdet skal planlægges, så renseanlægget kan være i fortsat drift, og koordineres med projektets øvrige entrepriser. Udbuddet gennemføres i to faser med prækvalifikation af forventet tre ansøgere efterfulgt af tilbud; der forhandles ikke, og kontrakten tildeles tilbuddet med den laveste pris.

      Konkurrence med kvalificering
      27. nov. 2026(29 dage)
      22.000.000 kr.
    • Hjørring Vandselskab A/S

      Bygg og anlegg - Grunnarbeid, vann og kloakk

      Ny forbehandling - Hjørring Renseanlæg - Maskin- og smedeentreprise

      Hjørring Vandselskab A/S udbyder en 20 måneders maskin- og smedeentreprise til en maksimal samlet værdi af 17 millioner danske kroner for etablering af ny forbehandling på Hjørring Renseanlæg i Nordjylland. Opgaven omfatter projektering og detailprojektering samt levering, montage, test og idriftsættelse af blandt andet risteanlæg, ristestofpressere, sandvasker, transportudstyr, rørsystemer og øvrige maskinkomponenter; arbejdet skal koordineres med andre entrepriser og udføres, mens renseanlægget fortsat er i drift. Udbuddet gennemføres i to faser med prækvalifikation af forventet tre ansøgere, efterfulgt af tilbud uden forhandling. Tildelingen baseres på pris (40 %) og kvalitet (60 %), herunder arbejdsmiljø, servicevenlighed, kapacitet, funktionalitet, serviceorganisation og responstid, udstyrs- og materialekvalitet samt forståelse for løsning og udførelse.

      Konkurrence med kvalificering
      27. nov. 2026(29 dage)
      17.000.000 kr.
    • Envafors A/S

      Farlig avfall og spesialavfall

      Håndtering og slutdisponering af spildevandsslam for SK Spildevand A/S

      Envafors A/S har brug for tjenester til håndtering og slutdisponering af afvandet spildevandsslam fra SK Spildevand A/S. Opgaven omfatter løbende afhentning, transport, eventuel mellemoplagring, behandling og slutdisponering af A-, B- og C-slam, herunder slam med PFAS, fra slamsilo på Slagelse Renseanlæg. Kontrakten har en maksimal totalværdi på 5 millioner DKK og løber i 12 måneder med mulighed for forlængelse 2 gange med op til 12 måneder pr. gang. Tjenesterne skal leveres i Vest- og Sydsjælland. Kontrakten tildeles det konditionsmæssige tilbud med den laveste samlede beregnede tilbudspris ekskl. moms.

      Konkurrence
      16. nov. 2026(18 dage)
      5.000.000 kr.