Søg
  • Søg


    Kontrakt vedrørende fiberinfrastrukturydelser samt tilknyttede ydelser

    Statens It

    Kontrakt vedrørende fiberinfrastrukturydelser samt tilknyttede ydelser

    1. Bekendtgørelse af konkurrence

      Jul 3, 12:02 PMJuly 3, 2026 12:02 PM
    2. Frist for spørgsmål

      Jul 28, 8:00 AMJuly 28, 2026 8:00 AM
    3. Frist for kvalificering

      Aug 5, 8:00 AMAugust 5, 2026 8:00 AM
    4. Frist for tilbudsafgivelse

      Kommer med invitationen

    Brief

    Udbud i Danmark/Statens It/Kontrakt vedrørende fiberinfrastrukturydelser samt tilknyttede ydelser

    Offentliggjort frist overskredet

    Den offentliggjorte frist er overskredet. Ved flertrinsudbud kan en senere tilbudsfrist stadig gælde — tjek bekendtgørelsen eller portalen for den aktuelle fase.

    Frist kvalificering
    Aug 5,Udløbet
    Tildeling
    Kvalitet 30 %
    Udbudsform
    Konkurrencepræget dialogTo trin
    Aftale
    Køb af tjenesteydelser
    Anslået værdi
    55 mio. kr.over 7 år

    Brief

    Statens It har brug for fiberinfrastrukturydelser og tilknyttede ydelser i Danmark over 7 år, med en estimeret maksimal totalværdi på 55 millioner DKK. Kontrakten omfatter etablering af fiberinfrastruktur, løbende fiberinfrastrukturydelser (tilrådighedsstillelse, drift og vedligeholdelse), support samt bestillingsydelser som konsulentydelser og tilslutning af nye lokationer. Derudover indgår tværgående ydelser som dokumentation, rapportering og sikkerhed. Tildeling sker pr. delaftale baseret på kvalitet (30%) og pris (70%). Som kvalifikationskrav skal ansøgere have en samlet årlig omsætning på mindst 5 millioner DKK i det seneste disponible regnskabsår.

    Telekommunikasjonstjenester

    Tilmeld interesse i EU Supply

    Egne vurderingskriterier

    • Få svar på jeres bid/no-bid-kriterier

      Sæt dem op én gang, så svarer Cobrief i hvert udbud

    Skal I afgive tilbud?

    Agenten sætter tilbuddet op og skriver det første udkast. Gratis i 14 dage.

    Kvalifikationskrav

    • Beskrivelse

      Som minimumskrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst DKK 5 mio. i den/det seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning.

      Dokumentationskrav

      Ansøger skal udarbejde Prækvalifikationsskema (PQQ) med oplysning om ansøgers samlede årsomsætning i det seneste disponible regnskabsår. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle kapacitet, skal den eller de enheder, som stiller deres økonomiske og finansielle kapacitet til rådighed for kandidaten, underskrive en støtteerklæring. Inden tildelingsbeslutningen træffes, skal den ansøger, som den ordregivende myndighed agter at tildele kontrakten, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i PQQ er korrekte. På den ordregivende myndigheds anmodning skal årsrapport fremlægges. For sammenslutninger af økonomiske aktører skal oplysningerne i den/det seneste tilgængelige årsrapport/årsregnskab på ordregivers anmodning fremlægges for hver enkelt deltager i sammenslutningen. Hvis en økonomisk aktør baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle kapacitet, skal tilsvarende oplysninger også fremlægges for disse enheder. Oplysningerne skal angives i PQQ-skabelonen. Ordregiver har uploadet en skabelon (tilgængelig i det elektroniske udbudssystem), som kan benyttes.

      Kilde

      Ingen kilde fundet i dokumenterne. Tjek kravet mod udbudsmaterialet.

    Tildelingskriterier

    • Beskrivelse

      Tildelingskriterierne er nærmere beskrevet i udbudsdokumenterne (Bilag A til udbudsbetingelserne (det beskrivende dokument)).

      Kilde

      Ingen kilde fundet i dokumenterne. Tjek vægten mod udbudsmaterialet.

    • Beskrivelse

      Tildelingskriterierne er nærmere beskrevet i udbudsdokumenterne (Bilag A til udbudsbetingelserne (det beskrivende dokument)).

      Kilde

      Ingen kilde fundet i dokumenterne. Tjek vægten mod udbudsmaterialet.

    Tidligere vindere

    • Hvem konkurrerer I mod?

      Leverandørerne, der har vundet lignende kontrakter hos Statens It

    Fra udbudsbekendtgørelsen

    • Statens IT ønsker at øge forsyningssikkerheden for de forbindelser som kunderne har til Statens IT’s datacentre. Udbuddet omfatter etablering af fiberinfrastruktur samt løbende fiberinfrastrukturydelser, tilhørende support, bestillingsydelser (herunder konsulentydelser og tilslutning af nye lokationer) og tværgående ydelser (dokumentation, rapportering og sikkerhed). Kunden har behov for at kunne råde over fiberinfrastruktur i geografiske zoner, hvor hver zone omfatter et antal endepunkter kategoriseret som kritikalitet A-, B- og/eller C-Endepunkter. Endepunkterne i en zone skal forbindes til en samhusningslokation i hver zone med mulighed for repeaterstationer mv. efter behov. Kunden har endvidere behov for at kunne råde over Landsdækkende fiberinfrastruktur i form af en central infrastruktur på tværs af de geografiske zoner (ring-topologi). Fibertyper, der bedst understøtter ordregivers behov, fastlægges nærmere i Dialogfasen. Dele af fiberinfrastrukturen skal dog bestå af dedikerede sorte fiberpar, afhængig af bl.a. endepunkternes kritikalitet. Endepunkter vil fremgå af udbudsmaterialet, der gøres tilgængeligt for de prækvalificerede aktører. Kontrakten forventes indgået i flere delaftaler. Hver enkelt delaftale omfatter følgende hovedydelser (A-D): (A) Etablering af fiberinfrastruktur, der omfatter den nødvendige etablering af fiberforbindelser fra endepunkter i kontraktens geografiske zoner til samhusningslokationer samt etablering af ring-topologien. Etableringen omfatter herunder i det nødvendige omfang bl.a. terminering af forbindelser, opsætning af udstyr, test og fremføring og montering af fiberkabler. (B) Levering af fiberinfrastrukturydelser, der (alt efter fibertype) kan omfatte tilrådighedsstillelse, drift og/eller vedligeholdelse af fiberinfrastrukturen. Leverandørens tilrådighedsstillelse og løbende drift af fiberinfrastrukturen omfatter drift af fiberforbindelser og udstyr, overvågning, vedligeholdelse, og øvrige aktiviteter og ydelser der understøtter levering. (C) Support, der omfatter service og support i forbindelse med driften af fiberinfrastrukturen i, herunder at stille en Service desk til rådighed. (D) Bestillingsydelser relateret til Kontraktens genstand og formål og som leveres ad hoc på Kundens konkrete bestilling, herunder etablering af fiberforbindelser til nye endepunkter i kontraktens geografiske zoner, opsætning af udstyr og øvrige konsulentydelser. De løbende ydelser under (B) og (C) igangsættes successivt i takt med de enkelte etableringer og leveres herefter frem til ophør. Kontrakten omfatter derudover tværgående ydelser, herunder dokumentation, rapportering og sikkerhed, der leveres gennem hele Kontraktperioden, samt forpligtelser ved ophør (Transition Ud), der sikrer en kontrolleret afvikling og eventuel overdragelse til Kunden eller en ny leverandør. Ordregiver vil indgå separate delaftaler for hver zone samt for ring-topologien. Antallet af zoner, samhusningslokationer og ring-topologien er dialogtemaer i dialogfasen med henblik på at indkredse den bedste løsning på ordregivers behov. På den baggrund vil det endelige antal delaftaler, som der kan afgives tilbud på, blive fastlagt på baggrund af dialogen inden dialogfasen afsluttes. Det antal delaftaler, som er anført i denne udbudsbekendtgørelse, er derfor alene indikativt. Tilsvarende er den kontraktværdi i denne udbudsbekendtgørelse udtryk for den samlede forventede værdi for alle delaftaler i dette udbud. Værdien af de enkelte delaftaler vil udgøre en delmængde heraf. Tilbudsgiver kan afgive tilbud på én eller flere delaftaler. Tildeling sker pr. delaftale, således at hver delaftale evalueres separat, og tildeles den tilbudsgiver, hvis tilbud evalueres bedst for den pågældende delaftale ved tildelingskriteriet ”økonomisk mest fordelagtige tilbud”.Hovedtræk i procedurenProceduren gennemføres i to hovedfaser: Fase 1: Ansøgning om prækvalifikation. Fase 2: Dialog- og tilbudsfase. Vedrørende Fase 1: For Fase 1 (prækvalifikationsfasen) har ordregiver udarbejdet et Prækvalifikationsspørgeskema (herefter ”PQQ”), samt tilknyttet bilag (´skabeloner), som kandidater opfordres til at anvende ved anmodning om prækvalifikation. PQQ’en indeholder formularer og skabeloner til afgivelse af oplysninger mv. i overensstemmelse med kravene fastsat i denne udbudsbekendtgørelse. Det understreges dog, at det alene er kandidatens eget ansvar at sørge for, at de afgivne oplysninger opfylder kravene. PQQ’en er tilgængelig via det elektroniske udbudssystem. Anmodning om prækvalifikation skal indsendes elektronisk via det elektroniske udbudssystem. Da alle delaftaler omfatter de samme hovedydelser, foretages der en samlet prækvalifikation for alle delaftaler. Ansøgere skal således aflevere én samlet anmodning om prækvalifikation for alle delaftaler. Det bemærkes, at hver ansøger kun må indsende én anmodning om prækvalifikation. Selverklæring: Som led i anmodningen om deltagelse skal kandidaten indgive en selverklæring, hvori det angives, at kandidaten ikke er omfattet af nogen af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, der er anført i artikel 39, stk. 1, i forsvars- og sikkerhedsdirektivet eller udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 134a. Selv om en ansøger eller en tilbudsgiver er omfattet af en udelukkelsesgrund, vil vedkommende ikke blive udelukket, hvis der fremlægges tilstrækkelig dokumentation for pålidelighed. Ordregiver afgør, om dokumentationen er tilstrækkelig. Ordregivers vurdering sker efter retningslinjerne i § 138, stk. 1-4, i lov nr. 1564 af 15. december 2015, som ændret (”udbudsloven”). Ordregiver forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt under udbudsprocessen at lade ansøgeren afhjælpe en manglende eller utilstrækkeligt udfyldt selverklæring. Hvor grupper af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager i udbudsproceduren i fællesskab, skal erklæringerne afgives separat for hver deltagende enhed. I henhold til forsvars- og sikkerhedsdirektivet kan en ansøger støtte sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og/eller faglige kapacitet, uanset forbindelsernes retlige karakter. Hvis en ansøger ønsker at støtte sig på andre enheder og ønsker, at disse enheders kapacitet medregnes ved ordregivers egnethedsvurdering, skal ansøgeren dokumentere, at de andre enheder vil og er forpligtet til at stille de relevante ressourcer til rådighed for ansøgeren. En skabelon til erklæring fra den støttende enhed herom er også tilgængelig i det elektroniske udbudssystem. Vedrørende Fase 2: Udbuddet gennemføres som konkurrencepræget dialog, jf. art. 27 i direktiv 2009/81/EF. Når ordregiver erklærer dialogen for afsluttet, opfordres dialogdeltagerne til at afgive endelige tilbud på grundlag af de løsninger, der præciseret under dialogen, jf. art. 27, stk. 7. Dialogen gennemføres med henblik på at indkredse den eller de løsninger, der bedst opfylder ordregivers behov som fastlagt i udbudsbekendtgørelsen. De i dialogen identificerede løsninger skal bl.a. føre til, at ordregiver kan udvikle og færdiggøre en række kontraktdokumenter, der ikke kan færdiggøres uden dialog med tilbudsgiverne pga. kontraktens særlige kompleksitet. Rammerne for og formålet med dialogfasen er nærmere beskrevet i Det Beskrivende Dokument, herunder Bilag C Dialogplan, der er tilgængelige i det elektroniske udbudssystem. Ordregiver forventer at offentliggøre et foreløbigt og ikke-fuldstændigt udkast til aftalegrundlag til de prækvalificerede aktører, med henblik på at understøtte en effektiv dialogfase og indkredsning af den bedste løsning på ordregivers behov. Ordregiver kan på baggrund af dialogen ændre eller tilpasse ethvert dokument i aftalegrundlaget, herunder tilføje eller fjerne dokumenter i deres helhed med henblik på at udvikle og færdiggøre det aftalegrundlag, der bedst afspejler og understøtter ordregivers behov, som fastlagt i udbudsbekendtgørelsen. Udviklingen og færdiggørelsen af udbudsmaterialet vil ske under overholdelse af de udbudsretlige regler og retningslinjerne fastlagt i Det Beskrivende Dokument. For yderligere oplysninger om dialogens forløb henvises til udbudsbetingelserne (det beskrivende dokument), der er tilgængeligt via det elektroniske udbudssystem. Det bemærkes, at på grund af en systemfejl er det i nærværende bekendtgørelse angivet "Ja" til "Proceduren afvikles i successive faser. I hver fase kan nogle ansøgere blive afvist". Der skal rettelig stå ”nej”.

    • Kontakt

      Flemming Trapflemming.trap@statens-it.dk
    • Type
      Konkurrence · Prækvalifikation
    • Hovedkode
      Telekommunikation
      64200000
    • 32412100Telekommunikationsnet32562000Optiske fiberkabler45232300Arbejder og følgearbejder i forbindelse med telefon- og kommunikationsledninger50330000Vedligeholdelse af telekommunikationsudstyr72400000Internettjenester72720000Wan-tjenester

    Lignende aktive udbud

    • Region Hovedstaden

      Nettverk og telekommunikasjon

      Udbud vedr. WAN ydelser og løbende drift, service og support

      Region Hovedstaden har brug for WAN-ydelser samt løbende drift, service og support for Region Hovedstaden og Region Sjælland (kommende Region Østdanmark) gennem en 8-årig kontrakt med en maksimal totalværdi på 112 millioner DKK. Ydelserne skal leveres i Byen København, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland samt Vest- og Sydsjælland. Nuuday A/S (TDC Brands A/S - TDC Erhverv) har i dag en lignende kontrakt. Tildelingskriterierne vægtes som følger: Kvalitet (50%), Tidsplan for transition og migrering (20%) og Pris (30%). Der er krav om en gennemsnitlig årsomsætning på mindst 224.000.000 DKK/år for de seneste 3 regnskabsår, og ansøger skal angive to relevante og sammenlignelige referencer inden for de seneste tre år, der dokumenterer erfaring med WAN-ydelser med tilhørende drift, service og supportopgaver af tilsvarende størrelse, indhold og kompleksitet for en offentlig/privat større virksomhed med mange ansatte og geografisk spredning.

      Konkurrence med kvalificering
      Oct 30, 2026(1 dag)
      112.000.000 kr.
    • Statens It

      IT-sikkerhet

      Managed Detection and Response (MDR)

      Statens It har brug for en Managed Detection and Response (MDR)-tjeneste til en maksimal totalværdi på 24 millioner DKK over 6 år. Tjenesten skal levere døgnbemandet overvågning, analyse, detektion, validering, eskalering og håndtering af sikkerhedshændelser, der anvender og supplerer Statens Its eksisterende XDR-platform. Leverandøren skal samarbejde med Statens Its to eksisterende XDR-platformleverandører og etablere nødvendige integrationer. Tjenesten omfatter kontinuerlig SOC-overvågning, trusselsanalyse, udvikling af detektionsregler, proaktiv trusselsidentifikation, eskalering og rapportering af sikkerhedshændelser, vedligeholdelse og etablering af integrationer, optimering af XDR-platformen, rådgivning om cybersikkerhed, Threat Hunting og Incident Response-bistand. Kontrakten omfatter også tværgående ydelser som dokumentation, rapportering, governance, kvalitetssikring og informationssikkerhed samt forpligtelser ved kontraktophør. Udbuddet gennemføres i to faser: prækvalifikation og tilbudsfase, hvor maksimalt fem ansøgere prækvalificeres. Tildelingskriterierne er pris (40%) og kvalitet (60%). Kvalifikationskrav inkluderer en positiv egenkapital for de seneste to regnskabsår, ISO/IEC 27001:2022 certificering med tilhørende Statement of Applicability (SoA), samt fire referencer fra de seneste fem år for sammenlignelige leverancer, hvor hver reference vurderes ud fra relevans for "Transition Ind" (25%) og "Løbende MDR-Ydelser" (75%).

      Konkurrence med kvalificering
      Nov 30, 2026(32 dage)
      24.000.000 kr.
    • Trafikselskabet Movia

      IT-drift og support

      Udbud af ESDH-system som en Service

      Trafikselskabet Movia søger en leverandør til et ESDH-system som en Service (SaaS) over 8 år med en maksimal totalværdi på 10 millioner DKK. Løsningen skal etableres og konfigureres til ca. 505 brugere, omfatte konvertering af eksisterende sager og dokumenter, opsætning af sagstyper og arbejdsgange, uddannelse af superbrugere samt drift, support og vedligeholdelse. Systemet skal understøtte sags- og dokumenthåndtering, metadata, journalisering, arkivering, workflow, mødehåndtering, søgning, ledelsesinformation og integration med Microsoft 365, FirstAgenda og Digital Post, samt tilbyde et åbent API. Tildelingskriterierne er kvalitet (35%), metode og proces (25%), pris (20%), vedligeholdelse og servicemål (15%) og kontraktlige vilkår (5%). Der kræves en gennemsnitlig årlig omsætning på mindst 10 millioner DKK over de seneste tre regnskabsår, en soliditetsgrad på mindst 15% i seneste regnskabsår, og mindst én relevant reference vedrørende levering af et ESDH-system til offentlige myndigheder/virksomheder, der er sammenlignelig i art og omfang, og som er igangværende eller afsluttet inden for de seneste 3 år.

      Rammeaftale med kvalificering
      Nov 10, 2026(12 dage)
      10.000.000 kr.