Universitetsbyen - DP21 - ARTS i Universitetsbyen (AiU), etape 1: Udbud af stor- og fagentrepriser
Oppføring av bygninger
FEAS Erhverv P/S udbyder bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med etape 1 af "ARTS i Universitetsbyen (AiU)" i Aarhus, med en maksimal totalværdi på 254 millioner DKK og en varighed på 21 måneder. Projektet omfatter renovering, ombygning og nybygning af bygningerne 1751, 1770 og 1760-komplekset på Universitetsbyen 38, 8000 Aarhus C, samt tilhørende udearealer. Bygningerne skal indeholde undervisningsfaciliteter og kontorer for fakultetet ARTS ved Aarhus Universitet. Udbuddet er opdelt i 13 særskilte entrepriser, herunder 2 storentrepriser og 11 fagentrepriser, hvoraf 10 udbydes i denne proces. Tildelingskriterierne er pris (50%), pris (15%), proces (17,5%) og organisation og nøglepersoner (17,5%). Kvalifikationskrav inkluderer en gennemsnitlig årlig omsætning på minimum 50 millioner DKK over de seneste tre regnskabsår og mindst én reference for en tilsvarende opgave udført inden for de seneste fem år, med en anlægssum på mindst 30 millioner DKK ekskl. moms, der omfatter renovering.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- Lars Peter Jensen
- Kontakttelefon
- +45 48804278
- Kontakt e-mail
- lpj@feas.dk
- Adresse
- Åbogade 15, 8200 Aarhus N
Som led i udviklingen af det sydlige område, også kaldet ”ARTS” i Universitetsbyen i Aarhus, udbyder FEAS Erhverv P/S (herefter "FEAS") nu bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med etape 1, der indeholder renoveringen, om- og nybygningen af bygningerne 1751, 1770 og 1760 komplekset på Universitetsbyen 38, 8000 Aarhus C – i det tidligere Aarhus Kommunehospital. Projektet omfatter et eksisterende areal på hhv. ca. 8.245 m² (bygning 1770), ca. 1609 m² (bygning 1751) og 2.687 m² (bygning 1764) inklusive kælder, samt ca. 3.149 m2 nybyggeri, inklusive kælder. Herudover er der tilhørende udearealer med belægning og beplantning. Bygningerne fungerede tidligere som sengestuer, administration og sygehusapotek. Den eksisterende bygningsmasse (bygning 1770, 1751 og 1764) bevares og renoveres/transformeres til at opfylde nye krav til et moderne undervisningsmiljø. Foruden transformationen af de eksisterende bygninger, skal der opføres 2 nye bygninger benævnt, bygning 1760 og 1762. Bygningerne udføres med sadeltag og facader i teglsten og glas og sammenbygges med sydfacaden af bygning 1764. Bygning 1760 skal udføres delvist som dobbelthøjt rum og 2 etager, hvor bygning 1762 udføres som 4 etager samt en kælder. Bygning 1762 skal bl.a. indeholde forskellige former for musiklokaler og teatersal hvilket stiller høje krav til bygningens akustiske egenskaber. Bygningerne skal indeholde undervisningsfaciliteter for studerende der går på fakultet ARTS samt kontorer for undervisere og øvrig administration. ARTS er et af Aarhus Universitets fem fakulteter og omfatter humanistiske, teologiske, pædagogiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Fakultetet ARTS består af tre institutter – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Institut for Kultur og Samfund (IKS) og Institut for Kommunikation og Kultur (IKK). Disse institutter der i dag er på Kasernen, Tåsingegade og i Nobelparken, samles frem mod 2031 i den sydlige del af Universitetsbyen i Aarhus, hvilket skaber en unik mulighed for at forene fakultetets akademiske mål med visionen om en åben, engageret og inspirerende campusområde. Udførelsen af AiU etape 1 skal ske i 13 særskilte entrepriser, herunder 2 storentrepriser samt 11 fagentrepriser. Ved nærværende EU-udbudsproces udbydes ti (10) af de i alt 13 entrepriser, idet de resterende entrepriser konkurrenceudsættes på anden vis. FEAS selv er ikke underlagt udbudsreglerne. Da lejemålene bag dette udbud indrettes efter ønske og skræddersyede lejemålsbeskrivelser fra Aarhus Universitet kan disse dog anses for at udgøre såkaldte skræddersyede lejemål. For at undgå tvivl om, hvorvidt en eventuel udbudspligt er afløftet hos Aarhus Universitet, har FEAS påtaget sig at følge udbudsloven og udbyder derfor entreprisekontrakterne. Udbudsmaterialet er tilgængeligt i elektronisk format på RIB Software (Byggeweb) med udbudsnummer TN934063AHovedtræk i procedurenUdbuddet gennemføres som et begrænset udbud i henhold til udbudslovens §§ 58-60. Denne ud-budsform indebærer, at processen er inddelt i to faser: (i) en prækvalifikationsfase samt (ii) en til-budsfase. I den indledende prækvalifikationsfase kan enhver virksomhed ansøge om prækvalifikation på baggrund af udbudsbekendtgørelsen. Efter udløbet af ansøgningsfristen vil FEAS udvælge de virksomheder, som er bedst egnede til at afgive tilbud på opgaven. I den efterfølgende tilbudsfase vil de ansøgere, som FEAS har udvalgt i prækvalifikationsfasen, blive opfordret til at afgive et tilbud på de udbudte opgaver. Det er muligt at ansøge om prækvalifikation til mere end én stor-/fagentreprise. I givet fald skal ansøgeren fremsende separate og målrettede ansøgninger (og senere tilbud) til hver enkelt stor-/fagentreprise, som ansøgeren finder interessant. Hver delkontrakt betragtes således som et selvstændigt udbud, og er ikke indbyrdes afhængige under udbudsprocessen.
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Delkontrakten tildeles den tilbudsgiver, der tilbyder det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som identificeres på grundlag af tildelingskriteriet ”pris”, jf. udbudslovens § 162, stk. 1, nr. 1.
Beskrivelse
Pris
Beskrivelse
Proces
Beskrivelse
Organisation og nøglepersoner
Kvalifikationskrav
Beskrivelse
Ansøgers gennemsnitlige årlige omsætning set over de seneste tre (3) disponible regnskabsår skal udgøre minimum 50.000.000 kr. Med ”de seneste tre (3) disponible regnskabsår” forstås de seneste tre (3) regnskabsår, for hvilke der foreligger godkendte årsregnskaber.
Dokumentationskrav
I ESPD’et bør ansøger derfor give oplysninger om ansøgers gennemsnitlige årlige omsætning set over de seneste tre (3) disponible regnskabsår, oplyst i DKK. En ansøger, der står til at få tildelt kontrakten, skal på FEAS' anmodning fremlægge bevis for overholdelsen af FEAS' mindstekrav til ansøgerens økonomiske og finansielle formåen. Beviset kan være i form af: (1) ansøgers senest godkendte årsregnskaber, eller (2) en revisorpåtegnet erklæring om det efterspurgte økonomiske nøgletal. Ansøgeren er imidlertid ikke forpligtet til at fremlægge det føromtalte bevis, hvis oplysningerne er frit tilgængelige for FEAS. Ansøgere, som baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal desuden fremlægge en støtteerklæring, der godtgør, at den støttende enhed stiller sin økonomiske og finansielle kapacitet til rådighed for ansøgeren, og som godtgør, at den støttende enhed har påtaget sig en solidarisk hæftelse for ansøgeren i forbindelse med kontraktens gennemførelse.
Beskrivelse
Ansøgeren skal vedlægge mindst én (1) reference, der vidner om erfaring med en tilsvarende opgave. Med ”tilsvarende opgave” forstås at: (1) Referencen indeholder renovering, og (2) Referencen har en anlægssum på mindst 30 mio. kr. ekskl. moms, og (3) Referencen er udført inden for de seneste fem (5) år, hvorved FEAS forstår, at opgaen/entreprisens aflevering til bygherren er sket inden fem (5) år fra fristen for ansøgning om prækvalifikation. Til brug for opfyldelsen af mindstekravet skal mindst én reference selvstændigt opfylde (1), (2) og (3) for at blive betragtet som en ”tilsvarende opgave”. Det er ikke tilstrækkeligt at flere referencer tilsammen opfylder (1), (2) og (3). Der må maksimalt vedlægges tre (3) referencer. Hvis ansøger vedlægger flere referencer end det tilladte antal, vil FEAS vurdere ansøgningen på baggrund af de tre (3) senest afleverede referencer (regnet fra ansøgningsfristen), og se bort fra eventuelle referencer, som måtte være anført derefter. Igangværende referencer anses for afleveret på tidspunktet for ansøgningsfristen. Hver enkelt reference bør indeholde følgende oplysninger: Navn og kontaktoplysninger på bygherre/kunde. En kort beskrivelse af det samlede projekt, hvori ansøgers del har indgået, herunder en kort beskrivelse af projektets omfang, værdi (areal, kontrakt- og samlet anlægssum ekskl. moms, og lign.) samt eventuelt øvrige sideordnede aktører (stor- og/eller fagentreprenører). Beskrivelse af ansøgers del af projektet, dvs. ansøgers opgave/entreprise, herunder entrepriseform, entreprisesum, ansøgers rolle og omfang af egne ydelser i forbindelse med opgavens udførelse. Udførelsesperiode (kontraktindgåelsestidspunkt, igangsætning, status på opgaven, herunder om og hvornår projektet er afleveret til bygherre).
Dokumentationskrav
Den referenceliste, som skal indeholdes i ansøgningen anses af FEAS for at være den endelige dokumentation for ansøgerens tekniske og faglige formåen. FEAS er dog berettiget til at kontrollere de afgivne oplysningers rigtighed, fx ved at rette direkte henvendelse til de kontaktpersoner, som er anført i referencelisten. Ansøgere, som baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, skal desuden fremlægge en rådighedserklæring, der godtgør, at virksomheden stiller sin tekniske og faglige kapacitet til rådighed for ansøgeren.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- FEAS Erhverv P/S
- Titel
- Universitetsbyen - DP21 - ARTS i Universitetsbyen (AiU), etape 1: Udbud af stor- og fagentrepriser
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Placering
- Østjylland
- Anslået værdi
- 254.000.000,00 kr.
- Varighed
- 21 måneder