Kontrakt om drift af Folketingets spisesteder
Tildelt
Udbuddet er afsluttet, og en vinder er blevet valgt.
Kantine- og cateringvirksomhet
Folketinget har indgået en aftale med Compass Group Danmark A/S om total drift af Folketingets spisesteder, som omfatter tre kantiner og to caféer samt en restaurant, der primært benyttes af gæster på Christiansborg. Aftalen inkluderer også levering og servicering ved interne møder, konferencer, festarrangementer og officielle arrangementer i Byen København. Kontrakten har en varighed på 6 år med mulighed for forlængelse i 2+1+1 år og har en maksimal totalværdi på 115 millioner DKK. Der stilles krav om fleksibilitet, service og høj kvalitet baseret på friske og sunde råvarer, fokus på økologi og bæredygtighed, samt opnåelse af det økologiske sølvmærke inden for det første halve driftsår. Der deltog 3 tilbudsgivere i konkurrencen.
Resultat
- Vinder
- Compass Group Danmark A/S
- Antal tilbud
- 3
- Kontraktværdi
- 115.000.000 kr.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- FT - Lene Herstrup Henriksen
- Kontakttelefon
- +45 33375500
- Kontakt e-mail
- Lene.Herstrup@ft.dk
- Adresse
- Rigsdagsgården, 1218 København K
Aftalen omfatter den totale drift af Folketingets spisesteder, der består af tre kantiner og to caféer med i alt 1.400 potentielle daglige brugere, samt en restaurant, der fortrinsvis benyttes af gæsterne på Christiansborg. Aftalen omfatter endvidere levering og servicering ved interne møder og konferencer samt ved festarrangementer og officielle arrangementer. Sortimentet består som udgangspunkt af et morgen-, frokost- og aftensortiment, et sortiment til møder og receptioner samt menuer på et højere gastronomisk niveau ved eksempelvis officielle arrangementer. Ved indgåelse af kontrakten overdrages medarbejdere iht. lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven). Kontrakten indeholder mulighed for forlængelse i 2 x 1 år. Kontrakten indeholder endvidere en option på salg af kioskvarer. For Folketinget er nøgleordene for drift af spisestederne: Fleksibilitet, service og kvalitet. For at kunne tilfredsstille Folketingets mange brugergrupper er det helt centralt, at den Leverandør, der driver spisestederne, har indgående forståelse for og seriøst ønske om at udvise stor grad af fleksibilitet og imødekommenhed. Folketinget ønsker derudover en kantineløsning, hvor en professionel tilgang til opgaven sikrer høj kvalitet baseret på friske og sunde kvalitetsråvarer, en spændende og indbydende præsentation og optimale hygiejneforhold. Endvidere ønskes fokus på økologi og bæredygtighed. Sortimentet skal løbende tilpasses Folketingets ønsker samt årstiden og tidens sunde spisetrends. Der forventes en løsning, som byder på et varieret sortiment, der kan tilgodese det meget brede kundeklientel, der er i Folketinget. Det vurderes, at gennemsnitligt ca. 20-40 køber morgenmad, gennemsnitligt 200-400 køber frokost i spisestederne og 30-70 køber aftensmåltid. Der er i årets løb ret stor variation i antallet af daglige brugere afhængig af den parlamentariske aktivitet. Desuden serviceres i stort omfang til arrangementer med gæster og til interne møder. Vejledende opgørelse af møder, receptioner, officielle arrangementer m.v.: Interne møder: 8-15 møder pr. dag med ca. 5-25 deltagere. Mindre arrangementer og omvisninger: 1-3 pr. dag. 20-60 deltagere. Receptioner: 30-35 pr. år med ca. 80-150 deltagere pr. reception. Konferencer: Ca. 250 pr. år med ca. 30-200 deltagere pr. arrangement. Officielle arrangementer: 10-15 gange årligt med ca. 15-60 deltagere. Festarrangementer: 2-3 pr. år med 250-400 gæster pr. gang. Flagdag: Årligt med 1.500-2.500 deltager pr. gang. Statsborgerskabsdag: Årligt med ca. 2.000-4.000 deltagere pr. gang. Desuden afholdes f.eks. kulturnat, julearrangement og valgaftenener med et større antal bespisninger. Typisk mellem 300 og 600 pr. arrangement. Og hertil afholder Folketinget mindre arrangementer, hvor leverandøren kan blive bedt om at levere personaleforplejning og mad til gæster. Fx Grundlovsarrangement. Der stilles krav om opnåelse af det økologiske sølvmærke i løbet af det første halve driftsår. Folketinget stiller køkkener til rådighed. Hovedkøkkenet er placeret i folketingsbygningen i etagen under Medlemmernes spisesal og er udstyret som et stort og fuldt produktionskøkken med tilstrækkeligt udstyr til rationel produktion samt med rimelige opbevaringsfaciliteter. I forbindelse med spisestederne på 2. sal og i Provianthuset findes mindre køkkener, der ligeledes er godkendt til produktion. Disse køkkener må kun bruges til produktion af varm mad i det omfang, at omkringliggende kontorer ikke udsættes for lugtgener.Hovedtræk i procedurenAnskaffelsen er omfattet af bilag XIV til udbudsdirektivet, og udbuddet gennemføres derfor efter udbudslovens afsnit III §§ 186 – 190 (light-regimet) angående offentlige kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser. Udbudsproceduren er opdelt i (1) en udvælgelsesfase (prækvalifikation), (2) en tilbudsfase og (3) en tildelingsfase. Tildeling af kontrakten vil ske til den tilbudsgiver, som afgiver tilbuddet med det bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. udbudsbetingelserne. Proceduren indeholder mulighed for, at der kan indledes forhandling med tilbudsgiverne, jf. udbudsbetingelserne. Ordregiver forbeholder sig muligheden for at tildele kontrakten på baggrund af det indledende tilbud.
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes Bilag A, afsnit 1.
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes Bilag A, afsnit 1.
Beskrivelse
Der henvises til udbudsbetingelsernes Bilag A, afsnit 1.
Kvalifikationskrav
Beskrivelse
Som minimumskrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst DKK 50 mio. i seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøger og disse andre enheders samlede omsætning i seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i seneste disponible årsrapport/årsregnskab.
Dokumentationskrav
Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af ansøgers samlede årsomsætning i det seneste disponible regnskabsår. Inden tildelingsbeslutningen skal den ansøger, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet: Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i seneste disponible årsrapport/årsregnskab, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- Folketinget
- Titel
- Kontrakt om drift af Folketingets spisesteder
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Placering
- Byen København
- Anslået værdi
- 115.000.000,00 kr.
- Varighed
- 72 måneder