HVU - Hvidovre Udslusningsfængsel, Lysholmgård - nedrivning, nybyggeri og totalrenovering
Offentliggjort frist overskredet
Den offentliggjorte frist er overskredet. Ved flertrinsudbud kan en senere tilbudsfrist stadig gælde — tjek bekendtgørelsen eller portalen for den aktuelle fase.
Anleggs- og infrastrukturbygging
Styrelsen for Danmarks Fængsler har brug for nedrivning, nybyggeri og totalrenovering af Hvidovre Udslusningsfængsel, Lysholmgård, i Københavns omegn. Projektet omfatter nedrivning og nybyggeri af 3 længer samt totalrenovering af 1 hovedhus, hvilket udgør ca. 1.940 m² brutto. Det færdige fængsel vil have en kapacitet på 30 indsatte, inklusive pladser med tilgængelighedsforanstaltninger, og skal indeholde beboelsesafsnit, opholdsarealer med beskæftigelses- og fritidsfaciliteter samt et personaleafsnit med administrative faciliteter. Den anslåede totale kontraktværdi er mellem 60 og 63 millioner DKK ekskl. moms. Tildelingskriterierne er pris (40%), teknisk- og arkitektonisk kvalitet (20%) samt proces og løsningsbeskrivelse samt projektorganisation og CV (40%). Der stilles krav om en årsomsætning på minimum 100.000.000 kr. i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- Cecilie Müller
- Kontakttelefon
- +45 72 55 55 55
- Kontakt e-mail
- ceciliesophie.mueller@dkf.dk
- Adresse
- Strandgade 100, 1401 København K
Projektet omfatter nedrivning og nybyggeri af 3 længer og totalrenovering af 1 hovedhus som følge af konstateret, omfattende skimmelsvamp i ydervægge, gulve og tagkonstruktioner. Byggeriet udgør i alt ca. 1.940 m², (brutto m²). Det færdige udslusningsfængsel vil have en kapacitet på 30 indsatte og skal, foruden beboelsesafsnit med værelser og opholdsarealer med beskæftigelses- og fritidsfaciliteter, rumme et personaleafsnit med administrative faciliteter. _____Danmarks Fængsler ønsker at genopføre Hvidovre Udslusningsfængsel ”Lysholmgård” med det formål at skabe et nyt udslusningsfængsel, der lever op til Danmarks Fængslers krav, og samtidig kan sikre moderne og tidssvarende rammer omkring de indsatte og ansatte. En del af udslusningspladserne indrettes med tilgængelighedsforanstaltninger for at kunne rumme indsatte med funktionsnedsættelser. Udvidelsen af det eksisterende Hvidovre Udslusningsfængsel, Lysholmgård, til en samlet kapacitet på 30 pladser, indgår som en del af initiativet om etablering af fire nye udslusningsfængsler, som anført i Aftale om Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Formålet er at skabe rammerne om, at flere indsatte i afslutningen af deres afsoning, får mulighed for en overgang til et liv uden kriminalitet, under opsyn og med støtte fra Danmarks Fængslers personale. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet _____. Udbudsbetingelserne inkl. bilag indeholder en nærmere beskrivelse af opgave og udbudsforløbet, og det øvrige materiale indeholder en beskrivelse af opgavens omfang. Den anslåede værdi er udtryk for et skøn. Kontraktværdien forventes at blive mellem 60- 63 mio. kr., ekskl. moms.Hovedtræk i procedurenBlandt de ansøgende virksomheder, som opfylder minimumskrav til egnethed og som ikke er omfattet af de obligatoriske og udvalgte frivillige udelukkelsesgrunde, udvælges på et objektivt og sagligt grundlag 3 ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud. Udvælgelsen vil ske på baggrund af de fremsendte referencer, hvor der vil lægges vægt på i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer erfaring med funktionelt og volumenmæssigt sammenlignelige ydelser i forhold til den udbudte opgave. Se yderligere i udbudsbekendtgørelsens afsnit 5.1. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet _____. Udbudsbetingelserne indeholder en nærmere beskrivelse af opgave, udbudsforløbet og det øvrige materiale indeholder en beskrivelse af opgavens omfang. Medmindre Styrelsen for Danmarks Fængsler vælger at tildele opgaven med udgangspunkt i et indledende tilbud, gennemføres der et forhandlingsforløb, hvor 3 prækvalificerede tilbudsgivere vil blive inviteret til parallelle forhandlingsmøder, som vil blive dokumenteret, jf. beskrivelsen i udbudsbetingelserne. Fristerne for aflevering af tilbud fremgår af udbudsmaterialet. Forhandlingsmøderne vil blive afholdt i uge 50 på adressen Strandgade 100, 1401 København. Forhandlingsmøderne er berammet til at foregå i tidsrummet kl. 09-15. Formålet med forhandlingsmøderne er at sikre, at tilbudsgiverne er opmærksomme på, hvor deres tilbud bør forbedres. Styrelsen for Danmarks Fængsler vil i den forbindelse kommentere de allerede afgivne tilbud. Tilbudsgiverne får ved forhandlingsmødet lejlighed til at udfordre udbudsmaterialet. Læs mere om forhandlingsforløbet i udbudsbetingelserne.
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
Tilbudsgiver opfordres til at udfylde tilbudslisten, bilag 0.4. Der henvises i øvrigt til udbudsmaterialet.
Evalueringsmetode
Ved bedømmelse af pris anvendes en lineær skal, hvor tilbuddet med laveste pris tildeles 10 point, mens et tilbud men en pris der ligger 30% højere end laveste pris, tildeles 1 point. Såfremt der mod forventning modtages evalueringssummer med en større spredning end 30 %, udvides hældningsgraden automatisk med 10 procentpoint ad gangen, indtil alle konditionsmæssige tilbud kan rummes i modellen, dog højst til en hældningsgrad på i alt 50 %. Tilbud, der fortsat herefter ikke kan evalueres inden for modellen, udgår af tildelingsprocessen og tages derfor ikke videre i betragtning ved tildelingen. Herefter foretages der en tildeling af point i henhold til den nye hældningsgrad.
Beskrivelse
Tilbudsgiver opfordres til at vedlægge en besvarelse indeholdende beskrivelse af: A) Projektets arkitektoniske udtryk, konstruktive hovedgreb og tekniske installationer. Besvarelsen må maksimalt fylde 2 A4-sider. Herudover skal besvarelsen indeholde nedestående tegninger og dokumenter: B) Situationsplan 1:200; Planen skal vise adgangsveje, stier, belægninger, beplantning samt opholdsarealer (max 1 A3-side), C) Principsnit 1:50 af hovedhus og længer; Snit til belysning af de to bygningers karakteristiske byggeteknikker, rumhøjder, horisontale føringsveje og ydre fremtræden. Udsnit skal omfatte sokkel, facade, vindue/dørparti, tag og tagvindue. (max 1 A3-side). D) Produkttilbudsliste; Udfyldt produkttilbudsliste (Bilag 0.5) for de i listen angivne produkter.
Evalueringsmetode
I bedømmelsen af underkriteriet lægger Ordregiver vægt på følgende:
- a) At det arkitektoniske udtryk og udearealernes disponering underbygger krav og intentioner i den bevarende lokalplan og byggeprogrammet.
- b) At det konstruktive hovedgreb, materialer og overflader underbygger bygningens indretning og anvendelse.
- c) At de tilbudte tekniske løsninger er let tilgængelige og tilgodeser et godt og sundt indeklima, lavt energiforbrug samt har lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Bedømmelsen af "Teknisk- og arkitektonisk kvalitet" vil blive vurderes ud fra en pointskala fra 1 til 10, hvor 10 gives for et fremragende tilbud og 1 point gives til et tilbud som kun netop er antageligt.
Beskrivelse
Nærværende underkriterie er inddelt 2 delkriterier hhv. 1. Proces og Løsningsbeskrivelse samt 2. Projektorganisation og CV.
Evalueringsmetode
I bedømmelsen af underkriteriet Proces og Projektorganisation vil Ordregiver foretage en samlet helhedsbedømmelse af de sideordnede delkriterier "Proces og Løsningsbeskrivelse" samt "Projektorganisation og CV". Hvert delkriterium vægter ved evalueringen 50% af den samlede evaluering af underkriteriet.
Underkriterier
Beskrivelse
Tilbudsgiver opfordres til at vedlægge en besvarelse indeholdende en beskrivelse af følgende: * A) Tilbudsgivers gennemførelsen af projekteringsfasen, herunder opstart af projektet, samarbejde med bygherre og mødestruktur, risikostyring og intern kvalitetssikring, udarbejdelse, optimering og sikring af projekteringstidsplan, samt håndtering af delprocesser, herunder varetagelse af myndighedsdialog og godkendelser. * B) Tilbudsgivers gennemførelse af udførelsesfasen, herunder samarbejde med bygherre og mødestruktur, håndtering af grænseflader mellem nedrivning, nybyg og reetablering, risikostyring og intern kvalitetssikring, udarbejdelse, optimering og sikring af udførelsestidsplan samt håndtering af delprocesser, herunder opfyldelse af myndighedskrav. OBS! Besvarelsen må maksimalt fylde 1 A4-side pr. A og B. * C) En procesplan, der illustrerer tilbudsgivers gennemførelse af henholdsvis projekterings- og udførelsesfasen, jf. ovenstående væsentlige aktiviteter, leverancer og milepæle. OBS! Procesplanen må maksimalt fylde 1 A3- side.
Evalueringsmetode
Ordregiver vil i bedømmelsen af delkriteriet lægge vægt på følgende: * a) At tilbudsgiver synliggør hvordan nøglerollers kompetencer og viden gøres tilgængelig for organisationen, herunder hvordan der sikres kontinuitet og videndeling gennem byggeriets faser. * b) At tilbudsgiver illustrerer en veltilrettelagt og optimeret proces for projekterings- og udførelsesfasen.
Beskrivelse
Tilbudsgiver opfordres til at redegøre for: * A) Tilbudsgivers projektorganisation og bemanding illustreret ved et organisationsdiagram for projekteringsfasen, med angivelse af tilbudte nøgleroller for henholdsvis totalentreprenøren, dennes rådgivere samt eventuelle underrådgivere. * B) Tilbudsgivers projektorganisation og bemanding illustreret ved et organisationsdiagram for udførelsesfasen, med angivelse af tilbudte nøgleroller for henholdsvis totalentreprenøren, dennes rådgivere samt eventuelle underrådgivere. OBS! Besvarelsen må maksimalt fylde 1 A4-siden pr. A) og B). * C) CV'er for nedenstående 6 nøgleroller, der dokumenterer faglige kompetencer og erfaring i tilbudsgivers projektorganisation. CV'er skal udformes, så de giver et klart billede af medarbejderens kvalifikationer indenfor de ydelser, der efterspørges og den nøglerolle, medarbejderen er tiltænkt. 1. Projektleder (totalentreprenør), 2. Projekteringsleder, 3. Sagsansvarlig arkitekt (Bygning), 4. Fagingeniør (Indeklima, VVS, ventilation), 5. Fagingeniør (Konstruktioner), 6. Arbejdsmiljø- og sikkerhedskoordinator. OBS! Ét CV kan dække flere roller. Det anbefales, at CV'er tilrettes til den pågældende opgave og funktion. Hver CV må maksimalt fylde 1 A4-side.
Evalueringsmetode
I bedømmelsen af delkriterie 2, vil Ordregiver lægge vægt på følgende: * a) At tilbudsgiver etablerer en effektiv organisation, som indeholder klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, således at samarbejde og god kommunikation fremmes i egen organisation og med bygherreorganisationen. * b) At der tilbydes kompetente og erfarne nøglepersoner gennem hele projektforløbet.
Kvalifikationskrav
Beskrivelse
Ansøger skal have en årsomsætning på minimum 100.000.000 kr. i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår. Såfremt ansøgeren har eksisteret i mindre end 3 år, skal ansøgeren angive for de tilgængelige, disponible regnskabsår. Såfremt ansøgeren er en sammenslutning af økonomiske aktører (fx. konsortium) eller ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal de i fællesskab opfylde dette krav/minimum én af aktørerne skal opfylde dette krav. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen, skal der ligeledes afleveres en støtteerklæring, jf. bilag A1 og A2 (Danmarks Fængslers paradigme skal anvendes). Støtteerklæringen vil blive vedlagt kontrakten som et bilag. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen, skal der ligeledes modtages ESPD for den/de enheder.
Dokumentationskrav
Ansøger skal til brug for ovenstående vurdering udfylde de relevante oplysninger i ESPD del IV, afsnit B. Som dokumentation for de i ESPD'et oplyste tal for årsomsætning, accepteres årsregnskaber eller uddrag heraf, der er revisorpåtegnet, underskrevet af tegningsberettigede, underskrevet af dirigenten for generalforsamlingen eller tilsvarende underskrift, eller tilsvarende dokument, som indeholder de krævede oplysninger. Der ønskes ikke økonomiske og finansielle oplysninger om øvrige planlagte underleverandører, hvis økonomiske og finansielle kapacitet ansøgeren ikke baserer sig på, med henblik på at opfylde minimumskravet.
Beskrivelse
Ansøger skal have en soliditetsgrad på mindst 15% i hvert af de seneste 3 disponible regnskabsår. Soliditetsgraden beregnes som virksomhedens samlede egenkapital i forhold til virksomhedens samlede aktiver, udregnet i procent. Soliditetsgraden udregnes således: (Samlet egenkapital/virksomhedens samlede aktiver)x100 = soliditetsgraden. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, beregnes soliditetsgraden som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. De støttende enheder skal i dette tilfælde afgive en støtteerklæring, jf. bilag A1 og A2. Ved en sammenslutning af økonomiske aktører (fx. konsortium) beregnes soliditetsgraden også som de økonomiske aktørers samlede egenkapital i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, hæfter ansøgeren og de pågældende enheder solidarisk for kontraktens gennemførelse, jf. udbudslovens § 144, stk. 6. De støttende enheder skal i deres støtteerklæring bekræfte denne hæftelsesforpligtelse. De støttende enheder skal anvende Danmarks Fængslers paradigme for støtterklæring. Ved sammenslutninger af økonomiske aktører (fx. konsortier) hæfter de deltagende økonomiske aktører solidarisk for opfyldelse af den tilbudte opgave. De deltagende økonomiske aktører skal bekræfte denne hæftelsesforpligtelse. De deltagende økonomiske aktører skal anvende Danmarks Fængsler paradigme til konsortieerklæring, jf. bilag A3.
Dokumentationskrav
Soliditetsgraden bør fremgå af boksen "Nøgletal". I boksen "Beskrivelse" bør ansøger oplyse både egenkapital samt værdien af de samlede aktiver, således at Danmarks Fængsler kan se soliditetsgradens beregningsgrundlag.
Beskrivelse
Ansøger må maksimum vedlægge 5 referencer inkl. referencer fra andre enheder (fx. rådgivere), som ansøger baserer sig på. Referencer ud over de første 5 vil ikke blive taget i betragtning. Ordregiver tager udgangspunkt i den rækkefølge, som referencerne leveres i. Entreprenørreferencer må ikke være mere end 5 år gamle regnet fra ansøgningstidspunktet, mens evt. rene rådgiverreferencer ikke må være mere end 3 år gamle, regnet fra afslutning af rådgivningsopgaven. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurderingen. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene de dele af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Det er ansøgers ansvar i beskrivelsen af referencerne, at udspecificere, at den relevante del af ydelsen allerede er udført på ansøgningstidspunktet. Referencerne vurderes i forhold til beskrivelsen af den udbudte opgave, jf. pkt. 2.1 og 5.1, idet der ved vurdering af referencernes relevans lægges vægt på, at deres indhold er sammenlignelig med den udbudte opgave. I udvælgelsen vil Danmarks Fængsler særligt lægge vægt på, hvorvidt ansøger ved de oplyste referencer dokumenterer erfaring med: A) Gennemførelse af projekter i totalentreprise, B) Kombineret renovering og nybyggeri af sammenlignelige projekter. * Ved sammenlignelige projekter forstås fællesboliger bestående af individuelle boligenheder med tilhørende fællesfaciliteter (køkken, ophold mv.), fx. sikrede institutioner og døgninstitutioner. C) byggeri under bevaringshensyn, herunder renovering eller bygninger omfattet af bevarende lokalplaner. D) tidligere samarbejde mellem de, for nærværende udbud, oplyste totalentreprenørkompetencer, arkitektkompetencer og ingeniørkompetencer.
Dokumentationskrav
Ansøger skal udfylde følgende i ESPD del IV, afsnit C. Referencerne bedes angivet ved udfyldelse af ESPD'et, men kan supplerende også uploades samlet i ét særskilt pdf-dokument. OBS! Sideantalsbegrænsning pr. reference er 1 A4-side pr. reference (såfremt referencerne vedlægges særskilt). Såfremt ansøgeren afleverer referencer i både ESPD og i et supplerende bilag, vil Danmarks Fængsler foretage en vurdering på baggrund af de referencer som er afleveret i ESPD'et først. Følgende oplysninger bør angives for hver reference: 1. Kundens navn og kontaktperson 2. Udførelsestidspunkt samt tidspunkt for opgavens afslutning 3. Beskrivelse af ydelser, der er udført på ansøgningstidspunktet, 4. Kort beskrivelse af ansøgers roller og ydelser, samt hvorfor referencen er relevant i forhold til den her udbudte opgave, 5. Entrepriseform, 6. Kontraktens samlede værdi ekskl. moms.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- Danmarks Fængsler
- Titel
- HVU - Hvidovre Udslusningsfængsel, Lysholmgård - nedrivning, nybyggeri og totalrenovering
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Placering
- Københavns omegn
- Anslået værdi
- 60.000.000,00 kr.