Udbud af Rammeaftaler på ledsageordning og støtteydelser
Tildelt
Udbuddet er afsluttet, og en vinder er blevet valgt.
Sosialtjenester og omsorg
Gentofte Kommune har indgået en rammeaftale med CARELINK A/S, DUOS A/S, Olivia Danmark A/S og Handicapformidlingen ApS om levering af ledsageordning og støtteydelser til børn og voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Aftalen dækker kommunerne Gentofte, Frederiksberg, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Ballerup og Høje-Taastrup, og har en varighed på 8 år til en maksimal totalværdi på 898,6 millioner kroner. Leverandørerne skal kunne levere konkret personale til ledsagelse og støtte, herunder afløsning/aflastning og særforanstaltninger/projektydelser, med fokus på rekrutteringsstrategi, bestilling, match, kvalitetssikring og kontinuitet. Der blev modtaget 6 tilbud.
Resultat
- Vindere
- Carelink Gruppen A/S
- DUOS A/S
- Handicapformidlingen ApS
- Olivia Danmark A/S
- Antal tilbud
- 6
- Kontraktværdi
- 898.600.000 kr.
- Maksimal rammeaftaleværdi
- Op til 1.036.901.528 kr.
Om udbuddet
- Kontaktnavn
- Winnie Søndergaard
- Kontakttelefon
- 92435228
- Kontakt e-mail
- win@gentofte.dk
Dette udbud af Ledsageordning og Støtteydelser herunder afløsning/aflastning samt særforanstaltninger/projektydelser omfatter kommunerne Gentofte, Frederiksberg, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Ballerup samt Høje-Taastrup som udgør Indkøbsfællesskabet, Indkøbscirkel Øst. Kommunerne udbyder i fællesskab Ledsageordning samt støtteydelser herunder afløsning/aflastning samt særforanstaltninger/projektydelser til børn og voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Gentofte Kommune gennemfører udbuddet på vegne af alle syv kommuner, der samlet benævnes ”Ordregiver”. (Alle kommunerne indgår individuelle aftaler med de vindende tilbudsgivere på baggrund af udbudsmaterialets aftale). Ordregiver udbyder Rammeaftalerne i henhold til afsnit III om indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser (også benævnt light regimet) i lov nr. 1564 af 15. december 2015, ”Udbudsloven”, jf. nærmere beskrivelse i afsnit 1 af prækvalifikationsbetingelserne. Delaftale 1 omfatter Ledsageordning til børn og voksne og dækker alle Kommuner i indkøbsfælleskabet, Indkøbscirkel Øst. På delaftale 1 indgås Rammeaftaler med op til 2 Leverandører. Opgaven består i at tilbyde ledsagelse til børn og voksne efter Barnets lov og Serviceloven. Dvs. konkret personale til varetagelse af ledsagelse. Den leverede ydelse skal sikre, at Ordregiver kan efterleve: Barnets lov § 89 om ledsagelse til børn Servicelovens § 97 omhandlende ledsagelse til voksne. Ydelserne anvendes primært på det specialiserede socialområde til børn og voksne. Delaftale 2 og 3 omfatter støtteydelser herunder afløsning/aflastning samt særforanstaltninger/projektydelser til børn og voksne – herefter benævnt ”Støtteydelser”. Der indgås Rammeaftaler med op til 3 Leverandører på både delaftale 2 og på delaftale 3. Delaftalerne er opdelt geografisk: Delaftale 2: Gentofte kommune, Frederiksberg Kommune samt Gladsaxe Kommune. Delaftale 3: Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune, Ballerup Kommune samt Høje-Taastrup Kommune. Ballerup Kommune deltager alene i delaftale 3 med køb af ydelser omhandlende afløsning/aflastning til børn jf. Barnets lov § 90 og voksne jf. Serviceloven § 84 samt ydelser omfattet af Barnets lov § 86 omhandlende merudgifter til børn. Delaftalerne skal sikre at Ordregiver kan efterleve: Socialpædagogisk støtte til voksne over 18 år, jf. Servicelovens § 85 Støtte til børn og familier, jf. Barnets lov § 32 Afløsning/aflastning til børn jf. Barnets lov § 90 jf. Servicelovens § 83 og § 84 Ydelser omfattet af Barnets lov § 86 omhandlende merudgifter til børn Afløsning/aflastning til voksne i eget hjem, jf. Servicelovens § 84. Opgaven består i at tilbyde konkret personale til varetagelse af primært hjælp/støtte til børn og voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse mv., støtte i eget hjem eller andet egnet sted. Støtten skal kunne leveres døgnet rundt. Udbuddet omfatter ikke ydelser, der leveres af kommunernes interne støttekorps i Indkøbscirkel Øst-regi. Ordregiver er berettiget til at lade opgaver af samme art som Rammeaftalen omhandler, eksempelvis støtteydelser efter serviceloven § 85 og barnets lov § 32, levere af tredjemand eller indgå særskilte aftaler herom.Hovedtræk i procedurenUdbudsprocessen gennemføres som udbud med mulighed for forhandling. Den er opdelt i to faser: prækvalifikationsfasen, hvor interesserede økonomiske aktører ansøger om at blive udvalgt til at deltage i konkurrencen om Rammeaftalerne, og tilbuds- og eventuel forhandlingsfasen, hvor udvalgte Ansøgere afgiver tilbud, der evalueres af Ordregiver - eventuelt som led i en forhandling Enhver økonomisk aktør kan ansøge om deltagelse, men alene egnede Ansøgere, der udvælges og opfordres hertil, har ret til at afgive tilbud på Rammeaftalerne. Prækvalifikationsbetingelserne vedrører prækvalifikationsfasen og beskriver kravene til Ansøgere og ansøgninger, samt hvordan Ordregiver foretager udvælgelsen af de bedst egnede Ansøgere til at afgive tilbud på Rammeaftalerne. I dette udbud vil Ordregiver prækvalificere op til 5 Ansøgere pr. delaftale. Disse Ansøgere opfordres til at afgive tilbud på Rammeaftalerne. Alene Ansøgere, der ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene, og som opfylder de fastsatte krav til egnethed, indgår i udvælgelsen. De angivne minimumskrav til egnethed skal mødes for hver delaftale, som Ansøger søger om prækvalifikation til. Disse fremgår for hver delaftale. Ansøges der f.eks. om prækvalifikation til både delaftale 2 og 3, skal Ansøger opfylde minimumskravene for begge aftaler, jf. eksemplet herunder: Minimumskrav til gennemsnitlig, årlig nettoomsætning = Nettoomsætningskrav, delaftale 2 + Nettoomsætningskrav, delaftale 3 = Krav om en gennemsnitlig, årlig nettoomsætning på 25 mio. kr. Minimumskrav til antal aftaler med kommuner eller andre offentlige myndigheder = Krav om antal aftaler, delaftale 2 + Krav om antal aftaler, delaftale 3 = Krav om 6 aftaler med kommuner eller andre offentlige myndigheder inden for de seneste 3 år. Tilsvarende metode anvendes, hvis der ansøges om prækvalifikation til flere delaftaler i anden kombination end den ovenfor beskrevne. Er antallet af disse Ansøgere højst 5, vil de alle blive prækvalificeret. Ordregiver forbeholder sig dog ret til at annullere udbudsproceduren, hvis det skønnes, at antallet af prækvalificerede er for lavt til at sikre tilstrækkelig konkurrence. Er antallet større end 5, vil Ordregiver prækvalificere de 5 Ansøgere, der vurderes bedst egnede. Vurderingen af hvilke ansøgere, der er bedst egnede til at varetage den enkelte delaftale, vil ske på baggrund af en samlet helhedsvurdering af de af Ansøger oplyste referencer (tidligere kontrakter) samt Ansøgers gennemsnitlige årlige omsætning inden for de 3 afsluttede regnskabsår. Vær opmærksom på, at der kun medregnes referencer, der har været i drift inden for de seneste 3 år, og at Ordregiver ikke lægger vægt på mere end de i ansøgningen første 5 oplistede referencer. Ordregiver vil vægte følgende positivt: I jo højere grad en reference viser relevant erfaring og er sammenlignelig med Rammeaftalerne i karakter og volumen, og jo længere en sådan kontrakt har løbet i referenceperioden, desto mere positivt vil Ordregiver bedømme referencen. Der lægges vægt på den af Ansøger, oplyste omsætning; jo større omsætningen er, desto mere positiv bedømmelse. For tilbuds- og forhandlingsfasen gælder udbudsbetingelserne, der nærmere beskriver processen for afgivelse af tilbud og gennemførelse af forhandlinger, krav til tilbud og hvordan Ordregiver vil evaluere tilbuddene som beskrevet for hver delaftale, og i sidste ende udpege de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Her er angivet de af Ordregiver forventede temaer for forhandlingerne. • Eventuelle uklarheder og/eller forbehold i tilbuddet • Den tilbudte økonomi • Den tilbudte kvalitet • Tilbudsgivers eventuelle forslag til ændring af udbudsmaterialet som grundlag for en optimering af tilbuddet og aftalegrundlaget. Forhandlingerne kan dog omfatte yderligere forhold på såvel Ordregivers som Tilbudsgivers initiativ, forudsat at principperne om ligebehandling og gennemsigtighed kan overholdes. Forhandlingerne kan under alle omstændigheder ikke omfatte tilbudsgivernes endelige tilbud og grundlæggende elementer i udbudsmaterialet., herunder mindstekrav og kriterier for tildeling.
Egne vurderingskriterier
Start gratis prøveperiode for at stille dine egne spørgsmål om udbuddet og få AI-genererede svar.
Tildelingskriterier
Beskrivelse
For underkriteriet ”pris” udregner Ordregiver Tilbudsgivers evalueringspris som summen af priserne for hver tilbudt ydelse (pris på ydelsen gange det forventede vægtede forbrug af ydelsen). Priserne skal være omkostningsbaseret. Dette betyder, at der skal være ensartet sammenhæng mellem de bagvedliggende omkostninger og de tilbudte priser i tilbudslisten. Ved evaluering af underkriteriet pris omregnes hver Tilbudsgivers evalueringspris til point (max. to decimaler) efter en lineær pointmodel, hvor laveste evalueringspris får 10 point, mens en evalueringspris, der ligger 50 % over denne, får 0 point. En evalueringspris, der ligger mere end 50% over den laveste evalueringspris tildeles ligeledes 0 point.
Evalueringsmetode
Ved evaluering af underkriteriet pris omregnes hver Tilbudsgivers evalueringspris til point (max. to decimaler) efter en lineær pointmodel, hvor laveste evalueringspris får 10 point, mens en evalueringspris, der ligger 50 % over denne, får 0 point. En evalueringspris, der ligger mere end 50% over den laveste evalueringspris tildeles ligeledes 0 point.
Beskrivelse
Redegørelsen for, Rekrutterings og opkvalificeringsstrategi, forventes at indeholde en beskrivelse af en konkret strategi omkring rekruttering og kompetenceudvikling, herunder en konkret plan for, konkrete aktiviteter, kurser, og vidensdeling. Følgende forhold vil vægte positivt: At Tilbudsgivers rekrutteringsstrategi indeholder tiltag, der sandsynliggør, at Tilbudsgiver til enhver tid kan levere medarbejdere, der imødekommer kravene i kravspecifikationen, herunder faglige kompetencer. At der er en konkret systematisk tilgang til rekruttering, introduktion, opfølgning samt kontinuerlig kompetenceopfølgning. At rekruttering foregår personligt og individuelt. At tilbudsgivers kompetenceudviklingsplan indeholder bred og formålstjenlig faglig opkvalificering. At det sikres, at alle medarbejdere deltager og fuldfører kurser. At tilbudsgiver har et sæt etiske retningslinjer for medarbejdernes adfærd.
Evalueringsmetode
Der fastsættes en pointscore for hvert kvalitativt delkriterium ud fra Ordregivers skøn over Tilbudsgivers opfyldelse af delkriteriet. Efter fastsættelsen af en pointscore for hvert delkriterium vægtes pointscorerne, og Tilbudsgivers samlede vægtede pointscore for underkriteriet ”kvalitet” bliver opgjort med to decimaler.
Beskrivelse
Redegørelsen for, Bestilling, match og kvalitetssikring, forventes at indeholde: En beskrivelse af, hvordan der bestilles samt et link til testmiljø for bestillingsside. En beskrivelse af, hvordan matchningen konkret mellem medarbejderen/e og borgers behov foretages. En beskrivelse af, hvordan der arbejdes kontinuerligt med kvalitetssikring, herunder konkret proces for proaktiv kvalitetssikring konkret proces for hvordan der arbejdes med klagehåndtering. Det vil vægte positivt, at bestillersystemet er brugervenligt, eksempelvis.: gør det muligt at danne sig et hurtig overblik kræver et minimalt antal klik ved anvendelse giver mulighed for at afgive præcise og detaljerede bestillinger giver mulighed for at kunne redigere i bestillingen Følgende forhold vil ligeledes vægte positivt: At Tilbudsgivers procedure sandsynliggør et godt match, der imødekommer bestillingen og kravene i kravsspecifikationen. At Tilbudsgivers anvendte metoder til kvalitetssikring, herunder egenkontrol og fejlhåndtering, understøtter forebyggelse og systematisk læring hos medarbejderen. At klagesystemet er let og gennemsigtigt for Ordregiver samt at Ordregiver, har mulighed for at blive inddraget i Leverandørens egenkontrol og klagehåndtering, hvis Ordregiver måtte have ønske herom.
Evalueringsmetode
Der fastsættes en pointscore for hvert kvalitativt delkriterium ud fra Ordregivers skøn over Tilbudsgivers opfyldelse af delkriteriet. Efter fastsættelsen af en pointscore for hvert delkriterium vægtes pointscorerne, og Tilbudsgivers samlede vægtede pointscore for underkriteriet ”kvalitet” bliver opgjort med to decimaler.
Beskrivelse
Redegørelsen for, Kontinuitet, forventes at indeholde en beskrivelse af, hvordan Tilbudsgiver arbejder for at sikre at borgeren oplever at der er kontinuitet og stabilitet. Følgende forhold vil vægte positivt: At Tilbudsgiver kan sandsynliggøre, at borger vil være tryg ved den/de medarbejdere der kommer i borgers hjem. At Tilbudsgiver kan sandsynliggøre, at borger vil opleve forudsigelighed i hvem der kommer i borgers eget hjem. At Tilbudsgiver kan sandsynliggøre, at borger vil møde færrest mulige medarbejdere.
Evalueringsmetode
Der fastsættes en pointscore for hvert kvalitativtdelkriterium ud fra Ordregivers skøn over Tilbudsgivers opfyldelse af delkriteriet. Efter fastsættelsen af en pointscore for hvert delkriterium vægtes pointscorerne, og Tilbudsgivers samlede vægtede pointscore for underkriteriet ”kvalitet” bliver opgjort med to decimaler.
Kvalifikationskrav
Fandt ingen kvalifikationskrav i udbudsbekendtgørelsen.
Tidligere kontraktvindere
Start gratis prøveperiode for at se, hvem der har vundet lignende udbud hos denne ordregiver.
Se hele udbudsbekendtgørelsen
- Ordregiver
- Gentofte Kommune
- Titel
- Udbud af Rammeaftaler på ledsageordning og støtteydelser
- Type
- Hovedkode
- Supplerende koder
- Anslået værdi
- 898.600.000,00 kr.
- Varighed
- 8 år